Paranormale fænomener, overnaturlige hændelser, ånder, spøgelser, mærkelige tilfælde. Kært barn har mange navne.
Dansk Folkemindesamling ønsker at indsamle folks egne historier og oplevelser med uforståelige og sære hændelser. Det kan være et billede, der falder ned på bestemte tidspunkter, uforklarlige skygger eller måske ligefrem ånder, der går igen. Vi inviterer derfor alle til at bidrage med deres historie. Indsamlingen er tidsbegrænset, og det er planen, at den forløber til og med maj 2012.
Vi ønsker at imødekomme de forskellige medier, som i stigende grad anvendes til at udtrykke os selv, og vi har derfor på denne side oprettet forskellige platforme til at formidle historier og beretninger.
Chat og skriv på vores forum
På vores forum kan du skrive om dine oplevelser, læse om andres oplevelser og kommentere dem. Du kan optræde anonymt, men vi vil meget gerne modtage dine kontaktoplysninger pr. mail.
Send en mail eller et brev
Hvis du ønsker at fortælle din historie i en længere nedskrevet form kan du sende den til os på mail: lckr@kb.dk eller brev på adressen: Christians Brygge 3, 1219 København K. Oplys gerne kontaktoplysninger og om du ønsker at være anonym eller ej.
Udfyld en online formular
Ved at klikke på vores formular, kan du igennem en række spørgsmål få hjælp og vejledning til at sætte ord på din historie. Formularen sendes direkte til Dansk Folkemindesamling og er ikke offentlig på hjemmesiden.
Del dine billeder & videoer
På dette link kan du oploade billeder eller videoer som fortæller en historie og gerne tilføje dine egne kommentarer og betragtninger. Hvis du har det bedre med at fortælle din historie end at skrive den, kan du for eksempel optage din fortælling som en lydfil og oploade på forummet. Hvis du laver evp optagelser er dette også stedet du kan oploade dem - og meget gerne tilføjge dine egne fortolkninger af lydfænomenerne.
Skriv en kommentar
Endeligt kan du herunder blogge om dine oplevelser med paranormale fænomener – og læse andres historier. Når du skriver en kommentar, bliver det navn du angiver synligt på siden. Men din emailadresse er ikke synlig for andre end Dansk Folkemindesamling. Hvis du ikke ønsker dit fulde navn offentliggjort på siden kan du evt. nøjes med at skrive dit fornavn.
Vi glæder os til at høre din historie!
Med venlig hilsen
Dansk Folkemindesamling
For mange år siden havde jeg lagt mig for at tage en lille middagslur. Jeg vågnede ved, at der pludselig lød en langsom knirken af hjul henover gulvet. Jeg vidste, at jeg var vågen, men kunne slet ikke bevæge mig, var totalt lammet. Der havde boet en dame i lejligheden, som brugte kørestol. Jeg kunne mærke, men ikke se, at der var en tæt på mig. Der gik lidt tid, hvor jeg lå og var bange, men pludselig kunne jeg bevæge mig igen. Jeg tror, at damen kom for at se, hvad jeg var for en. Jeg fortalte det aldrig til nogen, for jeg troede/tror, at det var noget jeg drømte, men nu er jeg ikke så sikker mere, for det skete igen for et års tid siden.
Jeg havde igen lagt mig efter frokost og slumrede. Pludselig kunne jeg mærke, at der var nogen i værelset, men jeg kunne ikke se nogen. Jeg var igen fuldstændig lammet, kunne ikke røre mig overhovedet. Jeg kæmpede for at “vågne”, men samtidig vidste jeg, at dette var ikke en drøm, det var virkeligt. Her hvor jeg bor nu, har der imidlertid aldrig boet nogen før, for huset var totalt nyt, da vi flyttede ind.
Igen talte jeg ikke med nogen om det, indtil for nylig, da en bekendt fortalte om nogle mærkelige oplevelser, hun havde hørt om fra andre. Jeg fortalte så mine oplevelser, men sagde, at det nok var noget, jeg havde drømt. Min bekendt sagde, at det troede hun ikke, for nøjagtig samme oplevelse havde hun hørt fra andre.
Jeg tror ikke på spøgelser, men det skulle jeg måske begynde at gøre nu ? Samtidig undrer det mig, at jeg ikke fortalte det til min mand f.x., men igen, det er jo nok fordi jeg troede det var noget, jeg havde drømt.
Jeg prøvede at min afdøde morfar kom og nussede mig på kinden da jeg sov. jeg vågnede og han sagde at det var okay… siden den dag har jeg kunne se ånder og læse auraer
Min mor dør, da jeg er 22 år. Jeg er lige flyttet til en anden landsdel og skifter i den forbindelse bank. Da jeg modtager min nye dankort-kode, er det de sidste 4 cifre i min mors personnummer.
Jeg har altid haft en underlig følelse af at have levet før og har nogle gange tænkt at det kunne være interessant at vide som hvad og hvor.
Da jeg var 8 år husker jeg, at jeg gik ud i køkkenet til mor, og til hendes store forbavselse alvorligt spurgte, om hun var sikker på, at hun var min virkelige mor.
Da jeg altid har interesseret mig for biler, var jeg under et ferieophold i det gamle Vesttyskland inde og besøge et vetaranbilmuseum.
Der stod mange af fortidens flotte biler, og de var alle sat så meget i stand, at de så helt nye ud. Så det var naturlig en stor oplevelse for mig.
På vej ud af museet gik vi forbi en gammel sort Mercedes, som fik mig til at stivne af opmærksomhed. Faktisk var det som at gense noget meget velkendt – rent bortset fra, at jeg aldrig havde set den model før.
Min nysgerrighed gjorde, at jeg lige måtte læse, hvad der stod om vognen, før jeg forlod museet, og det viste sig, at netop denne model havde været et velkendt element i tredivernes Berlin, hvor modellen var blevet brugt som taxa.
Jeg tænkte ikke mere på denne oplevelse, men returnerede dagen efter til Danmark.
De næste 4-5 nætter havde jeg nogle mærkelige drømme, som adskilte sig fra normale drømme ved, at de både var sammenhængende og virkelige med alle lyddetaljer samt var på tysk/plattysk og fandt sted på et tidtpunkt, hvor klædedragterne var helt anderledes end i dag.
I samtlige drømme oplevede jeg mig selv som soldat iklædt korte læderbukser, uldne strømper op til knæene og klodsede sorte sko. Den ene gang sad jeg og funderede over noget ved en stor rolig sø.
I en af drømmene opholdt jeg mig i en stor hal eller telt fyldt med soldater, vel en 300 stykker. Der var halvmørkt men højt humør, og buttede kropiger vandrede travlt rundt blandt bordene og fyldte skummende øl i store trækrus.
Der var etableret en form for scene, hvor der stod nogle soldater og lavede sjov.
Så blev det min tur – sammen med tre andre gik jeg frimodigt op på scenen, og vi råbte og skreg – fortalte vits og slog os på lårerne til stor morskab for tilhørerne.
Jeg bemærkede, at der nede på min plads stod en soldaterhjelm med spyd i toppen, og jeg vågnede ved, at jeg sammen med mine tre kammerater var gået tilbage til vore pladser, hvor vi slog vore 4 store ølkrus sammen til en skål, hvorefter vi sang en sagte sang, der skabte en meget behagelig opfattelse af styrke og sammenhold.
De andre drømme var lige så virkelige.
Jeg har aldrig været længere sydpå end Hamborg, så jeg har ingen opfattelse af, hvor i verden nævnte episoden foregik, men sproget var tysk eller måske nærmere plattysk.
Jeg har prøvet at finde frem til, hvor nævnte uniformer blev anvendt, men har ikke kunnet finde ud af det.
Det kunne være sjovt engang at rejse derned og opleve dette smukke område i virkeligheden!
For uanset hvad, så må området findes, men jeg tror, at den påg veteranbil åbnede nogle film for mig fra en inkarmation, der tidsmæssigt lå tæt på min nuværende.
Hvad ellers?
Jeg oplever jævnligt forskelligt- det er dog noget tid siden nu. Jeg vil fortælle om de 3 af flere oplevelser, vi, uafhængigt af hinanden, har haft her, hvor vi bor:
Min ældste søn M. og en klassekammerat, J., var alene hjemme i vores lejlighed i Indre By. De sad og spillede PC inde på børneværelset, som ligger mellem badeværelse og soveværelse i en af to gange. Først blev der banke-buldret på køkkendøren, og de gik begge to ud og fik endelig åbnet døren, men der var ingen ude på køkkentrappen.
De gik tilbage på værelset, og så lød det som om vores skab med glas, kopper og tallekener fra min barndom ryger ned fra købmandsdisken og alt ting smadrer. De gik ind for at se skadernes omfang, men intet var styrtet ned- alt var stille og tyst.
Mens de står, desorienteret, buldre-banker det på udvendig side af døren til den lille gang- og så spæner de- ud gennem den lange gang, gennem køkkenet og ned af køkkentrappen.
Mine sønner M. og M. var alene hjemme og sad i køkkenet og malede Warhammer-figurer. Pludselig lyder det som tidligere omtalte skab ryger ned og alt smadrer. De gik ind for at se, hvad der var sket, og på vejen derind kunne de høre to højlydte stemmer i stuen a la et skænderi. De var bevæbnet med en kniv hver, men der ingen i stuen. De går tilbage til køkkenet, men lukker alle dørene på vej derud efter sig.
Jeg sad på børneværelset med min ældste søn og kigger på hvad han spiller på PC’ en. Pludselig buldrer det på køkkendøren, og M. kigger på mig med bange øjne og siger: “Det var ligesom da J. var her!” Vi gik ud i køkkenet, og jeg tog en kniv fra blokken, og åbnede køkkendøren, men ligesom da M. og J. var her alene, var der ingen på trappen.
Jeg har boet i denne ejendom det meste af mit liv- jeg er barnefødt her og mine forældre bor her stadig. Da jeg var barn, boede der en gammel dame, fru K. af jødisk afstamning. I ejendommen var vi mange børn og vi legede, som børn nu gør. Desværre blev den stakkels dame udråbt som værende heks af os- hun gik udelukkende i sort og gråt tøj for at symbolisere enkestanden, og nu hun var så spooky måtte hun klart være en heks.
Jeg blev siden tillidsrepræsentant, og under et kursus med titlen: Tanke og Intuition, var der inviteret to clairvoyante, som skulle hjælpe os med at “læse folk” i fx. en lønforhandlingssituation. Nu de var clairvoyante, tænke jeg, at jeg havde muligheden for at finde ud af noget om M., M., J. og egne oplevelser. Jeg fortalte om børnenes og egen (denne ene) oplevelser, og hun spurgte om jeg som barn havde haft min gang i ejendommen? “Ja, jeg er jo barnefødt der,” svarede jeg, og indrømmede at jeg havde været med til at banke på fru K.’s dør. “Hm, næste gang det sker, så siger du undskyld til damen- ikke bare et undskyld, men et dybfølt et af slagsen!” Jeg lovede at undskylde, men der har ikke været noget af den slags her siden, så måske hun har fået “sin hævn” over mig. Jeg spurgte hende også om hvorfor det skete når mine sønner primært var alene hjemme, og hun svarede at børn og unge mennesker var mere åbne og det kunne fornemmes fra “spøgelserne” (eller hvad det nu var)
Min ældste bror, F., døde på min ældstes søn, M.’s 15 års fødselsdag. Min anden bror, T., ringede til mig, og fortalte at F. var død, mens vi sad i køkkenet og spiste fødselsdagsmorgenmad. Han ville komme at hente mig, og så skulle vi ud i mine forældres kolonihave for at fortælle dem om F.’s død.
Selvom det var så forfærdeligt, at skulle fortælle forældrene om sønnens død, var det alligevel en dejlig dag, hvor vi fik vendt F. og hans alt for hårde og korte liv. Vi skulle have gæster til middag om aftenen og vi bad alle inviterede om at komme alligevel, da F.’s død ikke skulle gå ud over vores søn og hans fødselsdag. Alle kom. Under middagen “gik der en engel gennem stuen”, hvilket min mor bemærkede. Jeg sagde: “Jamen, så lad os da hilse på ham!” og så skålede vi for F.(det er jo både hørt og set tidligere uden nærværende dødsfald, så intet odiøst i det- nødvendigvis)
Senere på aftenen, sad T. og jeg ude på bagtrappen, hvor F. gerne holdt til, når vi holdt fester eller middagen her. T stod på med armene i vindueskarmen, og jeg sad lige rundt i svinget, et par trin længere nede end F. plejede at gøre. Pludselig blev der lagt en flad hånd på min ryg- lige mellem skulderbladene….. Jeg VIDSTE at det var F., som var for at sige Farvel. Jeg sagde til T.: “F. er her, han har lige lagt hånden på min ryg!” T. blev ikke begejstret- langt fra, men jeg fortalte ham, at det havde været SÅ dejligt, så varmt og så rart og det var slet ikke noget, jeg blev bange for.
Et par uger efter F. var blevet begravet, tog T., to af F.’s venner, som han kendte fra AA, og jeg ud på kirkegården og spiste aftensmad lige ved siden af gravstedet. Det har altid været mig imod at “opføre sig sådan” men i dette tilfælde var det var så rigtigt at gøre. Mens vi sad og drak rødvin og spiste aftensmad og talte om F., kunne jeg så tydeligt mærke ham i vores nærhed. Jeg sagde det til T., som igen var langt fra begejstret, og igen måtte jeg sige, at det var rart og ikke spor ubehageligt.
Jeg har ikke mærket hans tilstedeværelse eller “håndspåliggelse” siden, men jeg ser jævnligt glimt af ham i bybilledet.
Jeg begyndte min fortælling fra d. 4.4..12 med at sige at der var gået noget tid, siden jeg sidst havde “oplevet noget”
Lørdag d. 7.4.12 holdt vi påskefrokost for mine forældre, min bror T. hans kone U., hans x-kone K., min mand P. og hans bror L., vores datter K., vores sønner M.&M., den enes kæreste C og den andens veninde N. Et hyggeligt lille sluttet selskab.
Mens vi sad ved bordet allesammen og nød maden, for der en lav mørkklædt person forbi bag os, og jeg drejede hovedet og kiggede selvfølgelig efter vedkommende, men der var ikke nogen, og i det samme, for personen forbi den modsatte vej, hvorfra h*n var kommet, og jeg kiggede igen efter vedkommende.
Jeg kiggede bordet rundt og så at alle sad, hvor de hele tiden havde siddet. “Er der en, der lige har været forbi bag ved min stol?” spurgte jeg, men alle havde siddet hvor de hele tiden havde siddet.
Det er sgu da lidt sært ;o)
Jeg har oplevet noget, jeg syntes det var skummelt..
men jeg var ikke særlig gammel, jeg gik i skole 3 klasse, alle de små klasser var ude og soven den eftermiddag, drengene legede med rollespils svær. Jeg kedede mig for jeg var “død” i legen, så jeg sparker en masse blade ned i vandet det forestiller en der græder, jeg siger til de andre lige om lidt en der en der græder, og lige efter var der en der fik et “svær” i øjet.. jeg husker det tydeligt som var det igår. De andre kiggede underligt på mig, det kan selvfølgelig bare var “held”.
Så var der også en periode hvor jeg læste meget se&hør, en dag tænker jeg;” det er længe siden man har hørt om amin jensen ” og næste udgave står der om ham. Har prøvet det ufattelig mange gange, ved ikke lige hvad det skal betyde..
Det lyder som forudanelser, som vi alle kan opleve, men som jeg tror de færreste bemærker de har. Du skal ikke være bange for det, det er en helt normal reaktion. Kender mange der har det. Vi er sjæle, der for tiden er inkarnerede i fysiske kroppe, men kan opleve/opfatte ud over det fysiske.
Er det ikke bare lidt mærkeligt?
Den 13 marts 2012 laver jeg aftensmad og dækker bord til 2 personer; en tallerken og 1 stk kniv og gaffel til hver. Jeg bemærker i mig selv, at jeg sirligt lægger bestikket helt ens ved hver tallerken.
Maden er nu færdig, og min kone rejser sig fra sofaen og sætter sig hen til bordet.
Da alt er arrangeret på bordet siger min kone så, at hun alligevel ikke vil have noget at spise, hvorefter jeg tænker “alt det arbejde for ingenting, så kan jeg lisågodt sætte alt på plads igen”.
Men da hun ser, at det er hendes livret, der står på bordet, ombestemmer hun sig, og vi skal nu alligevel i gang med at spise.
Men hvor er mit bestik? Der lå en kniv til højre for min tallerken og en gaffel til venstre, men nu ligger der ingenting.
Ja, hvor tror I, at det var blevet af – i knivskuffen 3 meter væk!
Da jeg var omkring 12 år gammel, fik jeg endelig mit eget værelse. Mine forældre havde købt en lejlighed og lagt den sammen med den vi havde i forvejen, så nu var lejligheden i to etager og på “førstesalen” havde jeg og min bror værelser.
En aften stod jeg foran spejlet på mit værelse og var i gang med at gøre mig klar til klassefest. Jeg stod og brugte hårbørsten som mikrofon og sang med på musikken og jeg var i rigtig godt humør. Spøgelser var overhovedet ikke noget jeg tænkte på i denne stund. Pludselig stopper musikken og der bliver virkelig koldt i værelset og nakkehårene rejser sig. I spejlet ser jeg, meget tydeligt, en gammel dame der går forbi bag mig. Hun stopper op et øjeblik, ser på mig og så forsvinder hun igen. Jeg kan ikke røre mig ud af stedet selv om jeg gerne ville, for det var først bagefter jeg blev bange. Musikken tænder igen og temperaturen stiger også. Da jeg kan røre mig igen, styrter jeg selvfølgelig ud af værelset og ned til mine forældre.
Det skal siges at der i den lejlighed havde boet to søstre hele deres liv, fra barn til voksen, til den ene døde og den anden kom på plejehjem – det var derefter mine forældre købte lejligheden. Jeg er overbevist om, hvis det ikke var indbildning, at det må have været en af de to søstre eller deres mor der kikkede forbi.
Men det skal også siges at lejlighederne er bygget oven på en gammel “pest”-kirkegård (dvs. en slags massegrav), ikke langt fra vor frelsers kirke på Christianshavn -så da jeg var barn og legede i sandkassen og gravede i blomsterbedende, var det ikke ualmindeligt at vi fandt knogler, fra det der senere viste sig at være mennesker. Under by-fornyelsen var blandt andre nationalmuseet ude for at undersøge gravene nærmere før der blev anlagt have osv. i baggården.
Jeg har haft en (for mig) uforklarlig oplevelse fra Bøgebjerg Strand på Fyn (ud for Romsø) tilbage i 1989. Var sammen med min kæreste og mine to små børn. Vi havde lavet bål lidt væk stranden. Ved 19-tiden gik jeg en tur i strandkanten.
Det var en varm og helt vindstille sommeraften. Pludselig hører jeg et inferno af skrig, som af hundredvis af mennesker der slås og kæmper for deres liv. Dvs. som om jeg står midt i det hele, men kan intet se. Jeg bliver ikke bange, da jeg ikke kan forbinde lyden med noget i mine omgivelser. Der er ingen andre mennesker eller dyr i nærheden. Lyden fortsætter i et par minutter og stopper pludseligt. Intensiteten i skrigene kan sammenlignes med den skrigen jeg har oplevet fra grise der står i mørk stald, og idet lyset tændes og de tror de skal have mad.
Jeg går tilbage til de andre, som er ca.100 m væk. Spørger straks min kæreste ”Hørte du dét?” Han siger straks ”Ja”. Børnene ser ikke ud til at have hørt noget – eller reageret på det.
Samme nat sover vi i telt på stedet. Pludselig vågner jeg ved at der går nogen lige uden for teltet. Da jeg er bange for at blive overfaldet, lyner jeg teltet op for at se hvem det er og hvad vedkommende vil. Men der er ingen. Månen var fremme, og omgivelserne nemme at overskue. Opdager derefter at min kæreste ligger vågen og viser sig at være bange. Han har hørt det samme, men har haft tanken at det må være et spøgelse. Han er normalt absolut ikke bange anlagt.
Jeg er af den overbevisning at “Det overnaturlige” er noget alle oplever, men nogle nægter at tro på det, så de holder det for sig selv eller glemmer det helt.
Jeg er kun 16, men har en masse oplevelser på bagen.
Jeg har tit oplevet overnaturlige hændelser.
Nogle gange falder jeg i søvn efter mine forældre, det gør at jeg er meget opmærksom. Jeg høre trin på trappen og stemmer. Jeg prøvede engang at høre hvad der blev sagt, men det var ikke muligt, det var bare en mumlen.
Da jeg fortalte mine forældre det, sagde de, at de også havde hørt det. Min far havde været rundt i huset for at se hvad det var, men der var ikke noget.
En anden oplevelse var i samme hus.
En dag da jeg var på vej i seng, jeg gik op ad trappen. Da jeg stod på répoen, gik døren pludselig op til mit værelse. Jeg fik et chock, men tænkte “OK”, jeg gik en ad døren vendte mig om tog håndtaget og lukkede. Da jeg stod på mit værelse, mærkede jeg en kold hånd på min skulder. Da jeg altid har været høflig sagde jeg tak. Og den kolde hånd forsvandt. Det var gyseligt.
Der hvor vi boede sidst, oplevede vi også ting vi ikke kunne forklare.
Det var et ældrere hus. Der var plads til fem familier.
Nogle nætter vågnede mine forældre og jeg, da der kunne lugte af kaffe og brunkål. Den efterfølgende dag spurgte vi de andre i huset om det var dem der lavede kaffe og brunkål, det var det ikke, men de havde også kunne lugte det.
Jeg har også prøvet ud-af-kroppen oplevelser, når jeg har været ved at falde i søvn.
Jeg håber der er flere der vil skrive om deres oplevelser.
Jeg har også lidt at bidrage med
Vi var på ferie sommeren 1999 i Nexø på Bornholm. Vejret var fantastisk, varmt og solrigt. Vi nød dagene udendørs sammen med min kusine og hendes mand. Dengang boede de i et gammelt hus, midt inde i byen. Den ene aften, da det var ved at være sengetid for vores 3 årige datter, gør jeg hende klar på badeværelset, der ligger i stueetagen. Vi går sidenhen ovenpå og ind på vores dejligt svallige soveværelse. Som jeg husker det, lægger jeg hende ned på sengen, går over og lukker vinduet, tilbage igen og lukker døren. Da jeg vender mig igen, ser jeg en underlig skygge over i hjørnet, men tænker ikke videre over det, andet end at den skygge ser mærkelig ud, ligesom en kontur af et halvt menneske i profil, dog uden noget hoved, og at luften omkring den er uklar. Skubber ubevidst ubehaget til side- tænker nok at varmen fra dagen er steget til mit hoved…jeg lægger mig ned til min datter og putter. I samme øjeblik ser jeg skyggen kom hen til sengegærdet, som har sådan en høj kant, da det er en gammel dobbeltseng- den står stille et øjeblik og kommer så henover os i meget høj fart og sammen med den kommer også en forfærdelig kold, kold vind. Isnende koldt, som gør at jeg holder fastere om dynen og nok også om min datter. Der går yderligere nogle sekunder, så tager min datter sin sut ud af munden og spørger: Mor, hvem var det?? Da løber det endnu koldere ned igennem mig, da jeg hele tiden troede, at det var mig der så syner. Puhuuu, der gik godt nok lidt tid inden jeg fik taget mig sammen til at stå op igen og turde lade datteren ligge og sove alene. Jeg fortalte ikke de andre om denne oplevelse med det samme, der gik faktisk nogle år.
Efterfølgende har det overbevist mig om, at der findes mere mellem himmel og jord end vi aner, og at min datter har en speciel finfølelse for disse.
I 2004 døde hendes farmor og hendes far med mindre end én måneds mellemrum. Et par uger efter farmors død, vågner hun en nat ved at det bliver koldt inde på værelset. Da ser hun farmor sidde på hendes skrivebordsstol og se smilende på hende. “ Og mor, ved du hvad, hun var ikke syg mere, hun kunne også rejse sig og så helt normal og glad ud” da omma (færøske ord for bedstemor) forsvandt igen, blev der varmt på værelset og jeg lagde mig til at sove igen.”
Forleden dag spurgte jeg min datter om hun havde haft flere af disse oplevelser. Jeg har tit tænkt på at ville spørge hende, men er bare ikke kommet dertil. Jeg blev lidt overrasket over hendes svar. Lidt er måske meget sagt. Svaret var, at det skete med jævne mellemrum, men at hun ikke gad snakke om det, da hun ved, at nogle af hendes veninder ikke tror på sådan noget.
To gange har hendes far været der om natten og give hende et kram. Hun er vågnet ved at det bliver koldt og at han har svævet lige over hende med armene ned og kigget smilende til hende.
En anden gang var hun ude og gå sammen med en veninde. Da så hun en gammel mand sidde inde i en parkeret bil, på passagersiden. Han var ikke fra denne verden, det kunne hun tydeligt se. Hun spørger så veninden, om denne kunne se noget anderledes ved bilen. Det kunne hun ikke. Så blev der ikke snakket mere om det.
Jeg har selv oplevet lidt nogle få gange. Men er faktisk ikke så glad for det. Så for mig var det naturligt at spørge hende, om hun blev bange når hun oplevede slige hændelser.” Nej, mor, det gør jeg ikke. Det er mange væsener,også herhjemme hos os, men de vil ikke noget ondt.” Og det blev jeg meget glad for at høre. For selvfølgelig har jeg hørt nogle lyde, som ikke kan forklares…
Efter min opfattelse eksisterer overnaturlige hændelser slet ikke; derimod findes der naturlige hændelser der defineres som overnaturlige, fordi vi ikke kan forklare dem ad logisk vej, og som videnskaben derfor afviser som ikke-eksisterende.
“Overnaturlige hændelser” har formentlig altid fundet sted, men i rigtig gamle dage blev folk opfattet som galninge og spærret inde, hvis de fortalte dem videre.
Og selv i dag er der mange, der fortier deres sære oplevelser, fordi de ikke tør risikere at blive udstødt fra et fællesskab eller at blive hånet.
Selv kender jeg fordømmelsen fra en psykologi-studerende kollega, som jeg engang havde.
Jeg forestiller mig, at de første der påstod jorden var rund havde det på samme måde.
Jeg har tit prøvet at forstå, hvad det er der gør, at videnskaben er så uvillig til at acceptere, at virkeligheden evt rækker langt ud over deres egen logiske verden.
Er det fordi de ikke gider at tilegne sig mere viden eller er det fordi de tror, at de ved alt – evt flere muligheder.
Det har altid været sådan, at der hvor videnskaben stopper, der starter religionen som en art erstatnings-videnskab, fordi vi mennesker fungerer bedst, når vi føler, at vi har svar på tilværelsens mest grundlæggende spørgsmål som “hvordan opstod livet, hvorfor er vi her, og hvad sker der efter livet”.
Derfor har religionerne i årtusinder haft virkelig gode kår, se bare folkekirkens trygge økonomiske situation trods gabende tomme kirker og selvfede præster.
Men i takt med store videnskabelige landvindinger vil religioner slippe deres undertrykkende tag i mennesket og gøre verden til et bedre og mere frit sted at leve i.
Selvom de såkaldt overnaturlige hændelser derfor støder både videnskaben og præsterne på manchetterne, så bør mine og andres sære beretninger ikke forties, da de i bedste fald kan bryde isen og give videnskaben inspiration til hurtigere højere erkendelse.
Personligt har jeg haft flere opleverser, der savner en logisk forklaring, nedenfor nævnes de kortfattet:
- Som 2-3 årig så jeg Brandenburger Tor for første gang, selvom jeg aldrig havde været der, jeg så den i baggrunden for et vredt menneskemylder, der for frem mod mig med store flag i deres hænder. Det skete ret ofte for mig, når jeg var ved at falde i søvn.
- Som 5-årig havde jeg en ud-af-kroppen-oplevelse under en bedøvelse.
- I 2000 låste jeg mine bildøre ved tankens kraft
- I 2005 oplevede jeg, at en skrue som jeg var på vej til at hente, pludselig lå i min hånd
- I dag kan jeg ofte tune mig ind på folks sidste minutter inden en dødsulykke, hvilket er meget ubehageligt, så jeg læser nødigt om ulykker.
Ja, jeg har selv en hel masse at lære!
uf det lyder ubehageligt:S
Jeg har oplevet flere mærkelige ting i forbindelse med dødsfald i min
familie.
I 1991 besøgte jeg en clairvoyant, som, ud fra fotos jeg havde medbragt af
min familie, kunne fortælle flere ting om min bror. Slutteligt sagde hun
“og så kan jeg følge ham til han er 50″. Dengang tænkte jeg ikke nærmere
over det, men troede vel bare at hun ikke kunne se længere frem i tiden.
På det tidspunkt var min bror 38 år.
I 2004 blev min bror som 50 årig dræbt i en trafikulykke. Og pludselig kom
jeg til at tænke på den clairvoyantes ord…. Dengang indtalte hun hele
sessionen på kassettebånd, og jeg har stadig båndet.
Det har virkelig givet mig stof til eftertanke!
I tiden efter min brors død, hvor vi i familien selvfølgelig var hårdt
ramt af sorg, søgte jeg efter en mening med hans død. Jeg lå aften efter
aften, når jeg var gået i seng, og bad om, at hvis der fandtes en
åndeverden, så ville jeg ønske at jeg kunne kommunikere med ham på den
ene eller den anden måde. I flere måneder skete der intet, og til sidst
opgav jeg helt. Men pludselig en aften, da jeg lå og prøvede at falde i
søvn, hørte jeg helt klart og tydeligt en stemme, der talte til mig. Det
var ikke som når nogen normalt taler til mig, at lyden kom udefra, for
dette foregik midt inde i hovedet. Men der blev med en stemme, som helt
klart var maskulin, men som dog ikke præcis lød som min brors stemme, sagt
“Godnat, og sov godt”. Det glemmer jeg aldrig! Jeg skal lige sige, at jeg
aldrig har “hørt stemmer”, hverken før eller siden, og ellers er helt
normal.
Fem måneder efter min brors død, døde min gamle farmor på 94 år. Hun
døde på et plejehjem i København, og vi, min mor og jeg, skulle køre i
bil fra Holbæk til København, da vi havde fået opringningen om hendes
død fra plejehjemmet. Inden vi havde kørt de første fem kilometer havde
min mobiltelefon ringet fire gange fra anonymt nummer, og hver gang var der
ingen i røret, når jeg tog den. Jeg har efterfølgende mange gange tænkt
på, om det var min farmors måde at tage afsked med os på. Hvem ved?
Jeg er studerende og sidder derfor tit i arbejdsværelset og læser. Det var en eftermiddag, hvor jeg var alene hjemme i huset. Jeg har siddet der og læst et langt stykke tid. Døren er åben ud til gangen. Jeg får en følelse af at der er noget, der sniger sig rundt derude. Jeg ser ud af øjenkrogen en sort lav skikkelse af en hund og jeg fornemmer en hvislen. Jeg bliver ubehageligt til mode og går ud og ser efter om der er nogen. Gangen er tom. Jeg sætter mig ind og læser videre.
Senere samme dag kommer min mand og søn på 2 år hjem. Min søn begynder at lege. Min mand og jeg går ud i køkkenet og min søn følger med. Pludselig går han hen til døren og kikker ud i gangen løber lidt forundret frem og tilbage. Min mand og jeg observere det og kikker på hinanden, så løber han helt ud i gangen og siger vov vov og kikker frem og tilbage i gangen, hvorefter han løber forskrækket tilbage i min favn. Jeg tænker at det var da noget mærkeligt noget..hmm og så det der vov vov. Jeg spørger ham hvad det er og han siger igen vov vov. Han virker bange for at være i vores gang. Jeg er af den overbevisning at min søn ikke skal være bange for noget i vores hus, så jeg tager ham ved hånden og går ned ad gangen, da vi når ned for enden kikker min søn ind i væggen og siger huuu og slår på væggen. Det er ligesom dråben for mig jeg bliver lidt vred indeni og tager resolut min søn og sætter mig op ad væggen. Det lyder måske lidt mærkværdigt, men jeg har det som om, at der er kommet noget ind over mine enemærker og det finder jeg mig ikke sådan lige i. Et er at jeg selv måske har set syner, men at min søn så tydeligt fortæller mig, at han ser det samme. Det er dråben så jeg siger højt ud i rummet at det er os der bor her og at jeg syntes at du skal gå. Herefter koncentrerer jeg mig om at det er os der bor her og at jeg ikke vil have noget at gøre med ”hvad det så var”. Vi har ikke haft noget mærkeligt i huset siden og det var som sagt kun min søn og jeg der oplevede det.
Jeg har tænkt over det siden og måske er der en rationel forklaring. Jeg har siddet og læst helt alene hele dagen i et hus ude på landet, hvor der ikke sker noget. Det kan jo være lidt hjernespind. Det at min søn så oplever det samme kan være, at han kan mærke, hvad jeg har oplevet uden at jeg har sagt det til ham. Måske fordi vi har en tæt forbindelse til hinanden.
En nat drømte jeg, at en klar stemme sagde: ‘Det er Amy Winehouse’. Da jeg vågnede undrede jeg mig over hvad det skulle betyde. Da jeg læste nyhederne, så jeg at hun netop var fundet død.
I mit tidligere forhold besøgte jeg min kæreste i hendes by hver aften. Ca kl 21:30 stod jeg og skulle skifte bus for at komme hjem igen, og det gjorde jeg hver aften. Jeg sidder så i den her busbobbel som jeg plejede at gøre, og høre lidt musik, og ryge en smøg. – I det jeg så ser en person gå på det modsatte fortov længere oppe af vejen, – tænker ikke nærmere over det men da personen stopper op tager jeg musikken ud af ørerne, og rejser mig op. Personen stod 100 meter væk, og det var ikke nemt og se hvad det var, men en menneske skikkelse. Jeg rejste mig op, og begyndte at gå i mod skikkelsen, men så begyndte skikkelsen at gå igen, og gå ind mod et træ – samt drejede hovedet, skikkelsen blev nu stående og GLOEDE direkte med hovedet drejet helt til højre ned på mig 30 meter væk. JEG turde ikke gå videre og fik den mest mærkeligste fornemmelse, (Udover at jeg allerede havde råbt ‘Hvad fanden vil du?’ – og høre skikkelse gå) – var jeg sikker på det slet ikke var noget menneske det der. Det mest underligste af det hele, i det jeg stod på vejen og der kom en bil, gik jeg ind til siden (på den modsatte) – i det at bilen kørte forbi og lyste på skikkelsen, var den væk – og så kom den igen. MAN KUNNE se og høre den gik, og det VAR IKKE et menneske.
Så kommer det mest skræmmende:
2 dage efter oplevelsen, vågnede min kæreste op en morgen hvor hun følte en lagde sig ned i hendes seng, ‘og decideret holdte om hende’ 2 gange på en morgen, og så tog hun hjem da hun blev bange.. (nede hvor jeg boede) – jeg havde endnu ikke fortalt noget om oplevelsen.
Dette kan kun være et spøgelse eller andet form for ånd
Hej Silas
Jeg har også prøvet, at pludselig mærke ‘en som holder om mig’. Første gang det skete, for flere år siden, blev jeg nærmest paralyseret af skræk/forskrækkelse. Synd for din kæreste, men sige til hende, at hvis det sker igen kan hun, for eksempel, sige fader vor højt ude i rummet.
Hvis man ikke lige er til ‘fader vor’ kan man sige (højt) ‘jeg taler kun med dem som kommer fra lyset og som er fuld af kærlighed og elsker mennesker og alle på jorden’….. eller hvad man nu kan finde på, når bare det handler om kærlighed og lyset. Den slags ånd som du/I er stødt på hader ‘kærlighed og lyset’. De lever i mørket og man skal ikke være bange for dem. Men det var du heller ikke:-) godt gået at du råbte til den.
Hvis man ikke kan sige noget højt -virker det lige så godt at tænke disse ord.
Stor hilsen (og fortæl det lige til din tidligere kæreste
Tina
I mit tidligere forhold besøgte jeg min kæreste i hendes by hver aften. Ca kl 21:30 stod jeg og skulle skifte for at komme hjem igen, og det gjorde jeg hver aften. Jeg sidder så i den her busbobbel som jeg plejede at gøre, og høre lidt musik, og ryge en smøg. – I det jeg så ser en person gå på det modsatte fortov længere oppe af vejen, – tænker ikke nærmere over det men da personen stopper op tager jeg musikken ud af ørerne, og rejser mig op. Personen stod 100 meter væk, og det var ikke nemt og se hvad det var, men en menneske skikkelse. Jeg rejste mig op, og begyndte at gå i mod skikkelsen, men så begyndte skikkelsen at gå igen, og gå ind mod et træ – samt drejede hovedet, skikkelsen blev nu stående og GLOEDE direkte med hovedet drejet helt til højre ned på mig 30 meter væk. JEG turde ikke gå videre og fik den mest mærkeligste fornemmelse, (Udover at jeg allerede havde råbt ‘Hvad fanden vil du?’ – og høre skikkelse gå) – var jeg sikker på det slet ikke var noget menneske det der. Det mest underligste af det hele, i det jeg stod på vejen og der kom en bil, gik jeg ind til siden (på den modsatte) – i det at bilen kørte forbi og lyste på skikkelsen, var den væk – og så kom den igen. MAN KUNNE se og høre den gik, og det VAR IKKE et menneske.
Så kommer det mest skræmmende:
2 dage efter oplevelsen, vågnede min kæreste op en morgen hvor hun følte en lagde sig ned i hendes seng, ‘og decideret holdte om hende’ 2 gange på en morgen, og så tog hun hjem da hun blev bange.. (nede hvor jeg boede) – jeg havde endnu ikke fortalt noget om oplevelsen.
Dette kan kun være et spøgelse eller andet form for ånd
For ca 10 år siden flyttede min mand og jeg på landet. Vores ejendom ligger ca 150 meter fra en gravhøj. Jeg har ofte gået ture forbi, – men aldrig så tæt på som jeg kom en sen oktoberaften for 7 år siden.
Jeg havde været en tur hos min nabo, og det var blevet så mørkt , at jeg ikke havde lyst til at gå langs landevejen hjem, uden nogen form for lys. Jeg beslutter så at gå over marker og hegn for at komme hjem. Da jeg står på bakken, med udsigt til min egen gårdsplads, kan jeg også se at jeg står få meter fra gravhøjen. Da jeg passere højen blir jeg påvirket af ubehag. Jeg får en intens kriblen i nakken, – og en følelse af at blive iagtaget. Jeg er ikke bange, nærmere nysgerrig, og vender mig om. Der er ingenting. Jeg begynder langsomt, at gå ned af bakken, og pludselig ser jeg for mit indre øje, et menneske med en kjortel over skulderen og en lang kæp i hånden. Han iagtager mig, mens jeg passere.Jeg skynder mig videre, og vender mig flere gange om. Jeg kan ikke se andet end mørke. Jeg har været ved højen flere gange siden, – men aldrig så tæt på, og kun i dagslys. Jeg er ret sikker på, at jeg dengang er stødt på en vagt fra fordums tider.
Historien jeg nu vil berette kan stadig få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Den indbefatter et billede som har brændt sig fast på nethinden trods det, at det efterhånden er 3 år siden. Jeg har altid prøvet at møde overnaturlige historier med åbenhed og uden fordomme, men med en sund skepsis, og jeg har hørt mange, men intet har været rigtigt overbevisende. Denne ene er dog en undtagelse.
For tre år siden på min tidligere arbejdsplads -en skole hvor jeg arbejdede som lærer for bl. a en fjerde klasse. Det var omkring halloween, den amerikanske begivenhed som efterhånden har vundet indpas i Danmark. Jeg tænkte, at vi ville bruge lidt tid på at snakke om denne tradition og afslutningsvis høre børnenes egne historier, hvis de havde hørt om, eller selv oplevet noget overnaturligt.
Der var mange historier om alt fra TV der tændte og slukkede til klaverer der spillede af sig selv om natten. Låste døre der smækkede og uhyggelige syner i spejle. Meget hyggeligt, børn har en god fantasi eller…
Pludselig siger en pige der sidder på første række, at hun har taget et billede af sin døde mormor længe efter hun var død og begravet. Jaja flot historie, næste. Men hun virker meget ivrig og insisterer. Desværre er det på hendes mobil som hun ikke har med den dag, men hun lover at tage den med næste dag for at vise det. Ok det kan hun gøre. Jeg glemmer det halvt og sender børnene til frikvarter.
Den næste dag kommer hun hen til mig med telefonen. Hun trykker sig hurtigt frem til billedet. Hun er alene på første sal i deres hus. Resten af familien er nedenunder. Hun har taget telefonen frem og fotograferet sig selv direkte forfra med telefonen holdt ud i strakt arm. Hun smiler ind i kameraet og er meget hvid i huden, hvad der må tilskrives blitzen. Men i baggrunden ca. 2 meter væk er døren til hendes værelse gået halvt op. En hånd har fat om den og man ser halvdelen af en skikkelse læne sig ind. Det er en kvinde i 60´erne. Man kan se at hun har krøllet hår, hendes øjne er mørke. Egentlig meget almindelig at se på, men lidt ude af fokus grundet pigen tæt på.
Da pigen umiddelbart bagefter opdager billedet på telefonen skynder hun sig nedenunder til sin mor som straks genkender mormoren. Det ligner hende ihvertfald meget siger hun. Problemet er bare at hun har været død i over et år.
Jeg har set masser af fake billeder med spøgelser på. Her var det anderledes. Det virkede rigtigt og pigens oprigtighed var slående. Jeg ved stadig ikke hvordan det skal forklares og desværre fik jeg ikke en kopi af billedet så det kunne vises her. Men historien er god nok.
Jeg har fra barnsben haft utallige oftest skræmmende oplevelser fra åndeverdenen – som barn fik jeg øretæver af mine forældre fordi mine oplevelser skræmte mine søskende,når jeg fortalte om dem. Man lærer at lægge låg på,og får desværre ikke bearbejdet de skræmmende oplevelser – det jeg mest husker fra dengang er,at jeg altid så en stor mørk mand der fulgte mig/holdt øje med mig – var jeg alene i vores have/andre steder dukkede han altid op ud af det blå,når jeg skreg på min mor forsvandt han,og jeg fik øretæver for at skræmme de andre…
Da jeg i 70′erne boede i en gammel 5 sal’s lejlighed på Vesterbro sammen med min søn på ca 2år skete der mange uforklarlige ting. Min søn sov i en tremmeseng i sit eget værelse,.En morgen blev jeg vækket ved,at han stod ved min seng og kaldte på mig. Først smilede jeg og herefter tænkte jeg,hvordan er han dog kommet ud af tremmesengen? Jeg gik ind på hans værelse og så at tremmerne på hans seng var fjernet foran – hvilket han ikke selv kunne have gjort. Jeg ringede til min lillebror der kom ud og skilte,og samlede tremmesengen igen,så vi var sikre på at sengen holdt. Dagen efter om morgenen sker det samme igen – min søns seng er igen uden tremmer foran. Hver gang sengen blev samlet var tremmerne fjernet om morgenen. Har aldrig fundet forklaring på dette.
Min lille søn spurgte dog tit om hvor er manden henne?
I samme lejlighed var der uro i gangen hvis lyset blev slukket om aftenen/natten – man kunne høre døren gå op/i ud til trappen – nogen gå frem og tilbage osv. Hvis lyset var tændt var der forholdsvis roligt.
I forbindelse med køkkenet var der et lille rum – over dørkarmen sad en glaskuglelampe,en aften lød der et brag derude fra – med hjertet i halsen gik jeg ud og tjekkede,glaslampen lå på gulvet og trillede rundt….
Tagvinduet til samme rum blev også smækket op og i flere gange…..
nogle gange er ting bare tilfældige uden dernødvendigvis er ånder indblandet.læs her:
Abraham Lincoln blev valgt ind i kongressen i 1846.
John F. Kennedy blev valgt ind i kongressen i 1946.
Abraham Lincoln blev valgt som Præsident i 1860.
John F. Kennedy blev valgt som Præsident i 1960.
Begge var vældig optaget af borgerrettighederne.
Begges hustruer midstede et barn, mens de boede i Det Hvide Hus.
Begge Præsidenter blev skudt og dræbt på en fredag.
Begge Præsidenter blev skudt i hovedet.
Nu bliver det meget mærkeligt:
Lincoln’s sekretær hed Kennedy,
Kennedy’s sekretær hed Lincoln.
Begge blev myrdet af en person fra sydstaterne.
Begge Presidentene ble efterfulgt af en fra sydstaterne med navnet Johnson.
Andrew Johnson, som efterfulgte Lincoln, blev født i 1808.
Lyndon Johnson, som efterfulgte Kennedy, blev født i 1908.
John Wilkes Booth, som myrdede Lincoln, blev født i 1839.
Lee Harvey Oswald, som myrdede Kennedy, blev født i 1939.
Begge mordere blev kendt med 3 navne .
Hos begge er navnene sammensat af 15 bogstaver.
Hold nu fast:
Lincoln blev myrdet i et teater ved navn “Ford”
Kennedy blev myrdet i en bil af mærket Lincoln, fabrikeret af “Ford”
Lincoln blev myrdet i et teater, og hans morder løb til et varehus for at gemme sig.
Kennedy blev skudt fra et varehus, og hans morder flygtede til et teater og gemte sig der.
Booth og Oswald blev myrdet FØR retsagen kom op.
Hvorfor skete alt dette på denne måde?
Er det Gud, som vil vise os, at han styrer historiens gang
Hjemsendelse af et utal af hvileløse sjæle\ånder.
Jeg skal forsøge at gøre min fortælling – oplevelse kort.
Jeg havde gennem 3 år ca boet 400 m fra en kirkegård. Jeg kan ik’ sige om jeg da mærkede noget andet end at mit sind nok altid har mærket tilstedeværelse af sjæle/ånder men på daværende tid manglede redskaber til at ‘takle’ deres tilstedeværelse.
Jeg flyttede og fandt senere ud af at jeg ikke var alene. På intet tidspunkt er jeg blevet konfronteret med smækkede døre eller ting der falder på gulvet. Derimod gik jeg og følte mig jævnligt drænet for energi.
Jeg havde tilmeldt mig til et lynkursus i håndlæsning og her fik jeg som en sidegevinst oplevelsen af at deltage\medvirke i at sende en sjæl\ånd videre ind i lyset. Skal lige nævne at jeg ikke på noget tidspunkt tænkte at denne viden fik jeg senere brug for.
Min oplevelse sker så få dage herefter. Jeg ligger og sover og ‘vågner’ op. Jeg ‘ser’ mig selv stående på gulvet i et hvidt lys. På intet tidspunkt tænker jeg over, ‘hvornår stod jeg lige ud af sengen’ …. Det hvide lys omkranser mig og jeg får det manifesteret til en søjle i lodret stilling som et stort rør. Jeg træder lidt til side af denne søjle stadig omgæret af et hvidt lys. Tid sted eksisterer ikke. Mit soveværelse er blevet et stort sort ingenting/rum! Herefter ser jeg først fem, ti, tyve et utal af grå sjæle\ånder. Jeg føler intet og alt og kun kærlighed strækker min arm ud til dem og guider dem hen mod lyset. Mit sind taler til dem, siger de skal følge med lyset op at der er familie deroppe der venter på dem. Efter den store skare af ånder er blevet sendt videre op mærker jeg tilstedeværelse af noget der ikke er fra denne verden og i dag er jeg ikke i tvivl om at denne individ havde hjemsøgt min krop og var årsagen til at jeg følte mig drænet for energi. Igen var jeg på intet tidspunkt bange og følte kun kærlighed selvom jeg fornemmede en angst som ikke kom fra mig. Jeg gav et lille skub bagfra inden individet dragede\svævede op i lyset og jeg tænkte de ved deroppe, hvor han skal hen. Et rum tid gik og en lille hund kom, først logrende med halen og senere mærkede jeg en angst fra den. Jeg sagde til den den ikke skulle være bange og den fik også et lille skub bagfra. Herefter forsvinder lyset og jeg vågner til bevidsthed kalder jeg det med en varm og fredfyldt følelse og tænker det var det jeg skulle bruge oplevelsen fra lynkurset til …. Lige som jeg tænkte det mærkede jeg en varme omkranse mig. Arme der omslyngede mig og den dag i dag er jeg ikke i tvivl om at en ærkeenglen, hvem ved jeg ikke kom for at rense mig for mørk energi og jeg følte omend mere kærlighed og kun det og faldt i søvn igen med et smil på læben.
Til min dødsdag vil jeg aldrig glemme denne oplevelse og jeg har siden pr. intuition brugt lyset i ny og næ til at sende en ånd ind i lyset.
Kan da lige nævne at huset jeg bor i boede en ældre enke i også. Hun er ganske fredeligt og det eneste jeg til tider hører fra hende af er når hun benytter toilettet. Den lille lyd som låget laver når du slår brættet op …. ‘klik’ ….. og nå ja til tider har hun nok også lånt ting og sager som blev væk for mig for så at dukke op igen :_)
Jeg sov ikke meget om natten da jeg var barn. Min mor har fortalt om, hvordan hun, da jeg var baby, kunne finde mig lysvågen ude i barnevognen, jeg græd ikke, jeg lå bare og kiggede interesseret rundt.
Da jeg blev ældre var det knap så fredfyldt, jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg blev opsøgt af en eller flere forskellige “skygger” om natten. Det skete meget ofte, jeg kan ikke huske præcist hvor mange gange, men i perioder var det hver nat. Jeg var meget bange for skyggerne, selvom de fleste virkede harmløse, men jeg forstod ikke hvad det var, og mine forældre blev ved med at fortælle mig, at jeg havde mareridt, det var ikke særligt fyldestgørende, når jeg udmærket godt selv vidste, at jeg ikke drømte, men var vågen, så med tiden holdt jeg op med at bekymre dem med mine historier.
Jeg oplevede ikke altid skyggerne sådan fysisk, ofte vågnede jeg og kunne bare konstatere, “mærke” at der var noget til stede i mit værelse. Jeg begyndte, altid, at sove på maven med dynen over hovedet, så jeg undgik at se det, når det så var væk, kunne jeg gå ind til mine forældre og sige, at jeg havde haft mareridt (det kunne de forholde sig til), eller – i takt med, at jeg blev mindre bange for det, bare sove videre når det havde forladt mit værelse, eller efter jeg selv havde “tænkt” det væk.
Jeg husker især to episoder. En nat vågnede jeg ved at der stod en silhuet af en mand, med et viltert hår og stort skæg i min vindueskarm. Selvom jeg var relativt vandt til at få besøg i mit værelse, blev jeg utroligt bange for lige ham her, han fyldte ligesom værelset med en tung ond energi. Jeg blev VIRKELIG bange og skyndte mig at gemme mig under min dyne og “tænkte” ham langt væk. Næste morgen blev jeg nødt til at fortælle mine forældre om episoden, for den havde virkelig rystet mig, men de sagde at det nok bare var postbuddet (!?) jeg havde set gennem mit vindue.
Den anden episode fandt sted i et andet rum i huset – spisestuen. Det skal lige siges, at jeg egentlig ikke tror mine forældres hus er hjemsøgt, jeg tror det er mig, der tiltrækker det, og jeg har selvfølgeligt især opholdt mig på mit værelse, men som teenager, også rigtig meget i spisestuen, for der stod vores computer dengang.
En eftermiddag sad jeg som sædvanlig ved computeren, jeg tror, jeg var 14 eller 15 år på det tidspunkt, og jeg var egentlig vandt til, i hvert fald at føle, at jeg blev iagttaget når jeg sad ved computeren, men den her dag så jeg pludselig en stor dreng eller ung fyr, 17-20 år. stå i skellet mellem spisestuen og stuen, han havde rød T-shirt og jeans på og kiggede på mig. Jeg så ham kun i et splitsekund så opløstes han ligesom, jeg blev svimmel, som om jeg skulle besvime og fik en meget voldsom kvalme, så løb jeg, alt hvad jeg kunne, ud af huset og lige ind i armene på min far, der lige var kommet hjem fra indkøb. Jeg græd som pisket og fortalte ham hvad jeg havde set, det troede han selvfølgelig ikke på.
Jeg har i mange år følt mig meget alene med mine oplevelser, og prøvet at finde en naturlig forklaring, men jeg synes ikke rigtig, jeg bare kan bortforklare det med søvnparalyser eller lignende. Heldigvis mødte jeg tilfældigvis en fyr på min nuværende uddannelse, der også har kontakt og som har et familiemedlem som er “medie”, det var ubeskriveligt rart at få talt ud om det, og få anerkendt de oplevelser, som har været meget virkelige for mig, men som aldrig er blevet anerkendt af andre.
Idag har jeg lukket mere eller mindre af, jeg får sjældent indtryk af fremmede energier om natten og jeg har ikke “set” noget i mange år. Jeg har dog fortsat klare indtryk af steder/huse, hvor jeg ikke vil sove, fordi jeg ved, jeg ikke vil få ro.
hej jeg er en pige på 11 år, og jeg har det meget sært, det er ligesom at jeg kan høre stemmer i mørket på mit værelse. vi bor i et hus der ca. er 100 år gammelt. og min farfar og morfar er begge to døde. det er som om at de sidder i min sække stol eller bare står der og kigger på mig, mens jeg ligger i min seng, og prøver at falde i søvn. min elskede hund døde også her i januar i år. og der er så mange dyr vi har haft som enten er blevet kørt over eller alt muligt andet. (vi bor lidt tæt op ad vejen) min mor tror at der hviller en forbandlse over vores hus. men jeg ved selfølgelig ikke om det er for sjov. jeg syntes også nogle gange at jeg høre nogle trin (der er nemlig 2 etager på vores hus, og jeg har værelse ovenpå) det er bare lidt uhyggeligt syntes jeg, men jeg er abselout ikke bange for spøgelser de gør jo ikke en flue fortræd. Sarah
Min døde onkel!
For nogle år siden,var vi til min kusines bryllup,hvor der var en masse gæster,deriblandt hendes far(min onkel)..Han har altid levet et hårdt liv,og var i fysisk dårlig stand.En af gæsterne optager en masse fra brylluppet,men desværre bliver memorie kortet beskadet,og alt bliver slettet,bare ikke talen min onkel holdt for min kusine..Han døde en nartulig død,kort efter brylluppet.Tilfædigt eller ej,så synes jeg det var lidt underligt..
I september 2003 var vi på Kreta på ferie, vi fandt en lille taverna i en af Chanias små gader og blev gode venner med ejeren Elias.
Min mand havde mellem jul og nytår en underlig drøm, hvor han fik at vide at Elias var død.
(Min mand fortalte ikke noget om drømmen til mig).
Året efter tog vi igen til Chania, og gik ned for at hilse på Elias, men fik at vide at han var død i mellem jul og nytår.
Først der, fortalte min mand om drømmen, han havde haft.
Jeg boede på første sal i en 100 år gammel ejendom på Østerbro.
Jeg lå syg og læste i sengen, og hører pludselig en høj smækken af døre, som døre der smækker i træk, højere oppe i huset.
Efter nogle sekunder lyder det igen, tættere på, og efter nogle sekunder igen hører jeg døre der bliver smækket i med megen kraft, fra mine overboers soveværelse ovenpå – jeg hører dem komme løbende fra hver sit rum, og spørge hinanden ‘hvad var det?’, i mellemtiden bliver alle 6 (lukkede) låger på skabet i mit soveværelse ‘blæst’ op med fuld kraft, og hænger og rokker vidt åbne – og kort tid efter hører jeg toiletdørene i værtshuset nedenunder min lejlighed får samme behandling.
Jeg kan høre menneskerne i barens overraskede udbrud, og at de går hen og undersøger det…
Det er som om et eller andet ‘blæste’ ned gennem huset i en lige linie oppefra, men hvad og hvorfor, har jeg aldrig fundet nogen logisk forklaring på.
Jeg havde en rigtig ubehagelig oplevelse en del år siden sammen med en kammerat. Vi var rigtig, rigtig gode venner. Vi var altid sammen. En rigtig bromance. En af de ting vi var rigtig gode til det var at drille hinanden. Det kunne være alt fra at gemme nogle ting man vidste den anden skulle bruge, forsøge at skræmme hinanden eller at få den anden til at se rigtig dum ud overfor nogle andre.
Vi var taget med hans far med ud og fiske en weekend. Hans familie havde noget sommerhus-agtigt-noget oppe i nordjylland. Huset lå ikke så langt fra en sø hvor vi kunne fiske og/eller bade i. Ved søen var der en lille smule skov, ellers var der heder så langt øjet rækkede. Vi var kørt op fredag eftermiddag. Om aftenen da hans far var gået i seng foreslog min kammerat at vi skulle ud i skoven. Det var en oplagt mulighed for at skræmme ham så jeg var selvfølgelig frisk.
Vi havde taget en lommelygte med, men den var ikke meget værd. Skoven var tåget, så jeg kunne ikke se mere end et par meter frem. Jeg gik og planlagde hvordan jeg skulle skræmme min kammerat, han snakkede, men jeg hørte ikke rigtig hvad han sagde. Nogen grene knækkede forude. Vi stoppede brat op. Så kom det. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Det lød som et skrig, men det var ikke menneskeligt. Det var absurd højt. Så kom det igen. Alle mine planer om at skræmme min kammerat var glemt, jeg skulle bare ud af den skov og det var nu. Vi satte i løb tilbage fra hvor vi var kommet, men pludselig hørte jeg min kammerat råbe mig tilbage. Han var faldet nogle meter bag mig. Jeg vendte om og rakte ham min hånd. Da jeg kunne mærke hans hånd i min vendte jeg mig om og begyndte at løbe. Jeg kunne høre hans skridt ved siden af mig. Jeg kunne høre hans åndedrag. Og pludselig kom skriget igen. Da jeg kunne ane huset længere fremme slap jeg hans hånd for at kunne løbe hurtigere. Jeg spænede op til huset og vendte mig om. Jeg forventede at se ham komme løbende ud af skoven. Jeg havde altid været lidt hurtigere end ham, men.. Han var ikke bag mig. Jeg kaldte hans navn flere gange, men han svarede ikke. Jeg løb op og vækkede hans far og sammen gik vi ud og ledte efter min kammerat.
Vi ledte i næsten en time. Vi var gået meget længere ind i skoven end mig og min kammerat havde været. Da vi endelig fandt ham troede jeg ikke mine egne øjne. Først og fremmest var han nøgen. Han lå og rystede i fosterstilling. Hans øjne var vidt åbne og han var helt bleg at se på. Jeg prøvede at få ham til at snakke, men han stirrede bare lige ud i luften hele vejen tilbage til huset. Resten af natten sov han inde ved sin far og vi kørte allesammen hjem lørdag morgen.
I dag, næsten 10 år senere, ved jeg stadig ikke hvad der skete ude i skoven. Jeg forstår ikke hvordan min ven kunne nå at forsvinde på få sekunder fra jeg slap hans hånd, jeg ved ikke hvorfor han smed sit tøj og jeg har ingen anelse om hvad han så ude i den skov. Han er ikke blevet sig selv siden. Han flyttede hjem til sine forældre. Det meste af tiden sidder han bare og stirre ud af vinduet i sit værelse. I starten besøgte jeg ham meget, men hans mor fortalte at hver gang jeg havde været på besøg lå han og skreg om natten… så nu jeg kommer meget sjældent forbi.
Jeg har haft mange mareridt om det skrig, og jeg hader mig selv for at jeg slap hans hånd for at komme først tilbage.. men mest af alt er jeg ked af, at jeg mistede min bedste ven.
Havde en kæreste, som kort tid efter jeg havde møde hende, mistede hendes bror alt for tidligt. Jeg var med hende i dagene efter dødsfaldet og en nat drømte jeg at jeg fik følgende sms fra hendes nu afdøde bror:
“Vi, der står på håbets balkon, siger at vi har det godt”.
Jeg skyndte mig at skrive det ned og da jeg vågnede om morgenen var jeg spændt på om sedlen var der. Det var den. Det var ikke et ordvalg, der kommer i nærheden af hvad jeg ellers ville bruge og jeg er iøvrigt skeptiker, men det der – det vækkede min tvivl.
Var hjemme og kigge efter i gemmerne og min hukommelse har spillet mig et pus. Det der stod på sms var: “Vi, der står på håbets altan, siger vi blot er langt borte”..
I 1996-2004 boede jeg i Sorø, og sang de fleste af de år i Sorø Klosterkirkes kirkekor.
En søndag, midt i en salme så jeg en menneskestor engel, svæve som en svale mod mig. Hun sendte mig et varmt smil, skiftede kurs og var væk.
Jeg vil aldrig glemme den oplevelse-
Det jeg skal til at fortælle jer ryster mig stadig den dag idag, jeg bor i Grønland og oplevelsen tager også sted i Grønland, i en gammel bolig der nu er revet ned.
Første hændelse skete en aften da min far var ude og besøge sin kæreste og jeg var alene hjemme, det skal siges at jeg var 16 år gammel dengang og led af panikangst. Jeg kan ikke huske det eksakte tidspunkt men jeg kan huske at det var om natten, jeg sad nede i stuen og så fjernsyn, jeg fik en utryg fornemmelse, som om jeg blev iagttaget. Tanker i mit hoved begyndte at kører rundt, var jeg ikke alene hjemme? Jeg kunne mærke angsten inde i mig bygge op, jeg begyndte at berolige mig selv ved at gå rundt i boligen for at sikre mig at der ikke foregik et indbrud. (Huset har 2 etager) Da jeg da gik nedenunder igen løb der en kulde ned ad min ryg, for da jeg kiggede i spejlet for enden ad trappen kunne jeg se, ikke en skikkelse men en skygge på væggen under trappen, den flyttede sig ikke, og jeg observerede den fra trappen og prøvede at ‘de-bunke’ (afbevise) det “fænomen”. Jeg følte mig da utroligt utilpas og meget angst, det næste er meget udviskede, jeg husker bare at jeg farer ned ad trappen, tager min jakke og sko på og stormer ud ad hoveddøren, imens jeg siger til mig selv i panik at skyggen nærmer sig, så jeg smækker døren i, låser og løber min vej indtil jeg ikke orkede mere. Jeg var løbet hen til en ven for at overnatte der.
Næste dag da jeg skulle i skole kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvordan huset så ud derhjemme. Jeg kan huske at min far ringede til mig og spurgte hvor jeg tilbragte min nat, han var nemlig kommet hjem til et forladt hus hvor der stadig var tændt lys rundt omkring. Jeg turde ikke fortælle ham om hvad der var sket, for han er lige så meget en skeptiker som jeg engang var.
Skolen sluttede og jeg kom hjem, jeg følte ikke noget som helst, forstået at jeg følte ingen frygt overhovedet, kun frygten for at det skulle ske igen.
Der blev aldrig gjort noget ved det og jeg har siden hen følt en pludselig frygt engang imellem og følt at nogen så på mig, men ikke så voldsomt som dengang, huset er nu revet ned og der er blevet bygget nye mere moderne huse ovenpå.
Denne berettelse tager sted fredag d. 4 september 2009 i København. En veninde og jeg har aftalt at vi skal i byen, vi gør os klar hjemme hos hende og humøret er højt. Vi glæder os til en hyggelig aften og drikker en del imens vi gør os klar.
Pludselig får jeg en meget underlig følelse igennem hele kroppen, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var på ingen måde en behagelig følelse og jeg bliver pludselig meget deprimeret, trods det høje humør få minutter tidligere. Jeg siger til min veninde at jeg har på fornemmelsen at der er sket noget ubehageligt, hun siger at det ikke er noget jeg skal tænke over. Vi tager i byen og jeg ender med at tage hjem tidligt, fordi jeg har det vildt underligt. Lørdag morgen ringer min mor og siger at hun oplevede noget meget underligt aftenen før, og jeg fortæller hende om min oplevelse. som er meget li med hendes. Hun beretter også at hun ikke har kunne få fat i min Morfar siden torsdag (han plejer altid at ringe hver dag), men at vi sikkert ikke skal bekymre os, for han har tidligere haft tildens til at tage en weekendtur ned familien på Lolland uden at fortælle os om det. Dog ringer hun til min onkel som bor i samme by som min Morfar og spørger han om han ikke er sød at gå ned og se om han er hjemme, fordi hun er lidt bekymret. Min onkel er dog til fodbold i Jylland, men lover at tage derned og tjekker om søndagen. Jeg sover næsten ikke hele natten til søndag fordi jeg ligger og spekulerer…. Søndag morgen vågner jeg op til en telefon med en masse ubesvarede opkald og sms’er fra min mor om at det er vigtigt at jeg ringer til hende, hun har sørgelige nyheder. Min morfar sov stille ind fredag aften, og blev først fundet søndag morgen.
Jeg ved ikke om den følelse jeg havde fredag aften, kan ha noget at gøre med min morfars død, samme aften. Men vi har altid haft et meget stærkt bånd og jeg tror at det var hans måde at fortælle os at han nu har forladt denne verden.
To år senere d. 4 september 2011 om aftenen, er jeg på vej på arbejde. Min telefon ringer i min lomme og først tænker jeg, det var da underligt at der er lyd på – for det plejer jeg aldrig at have. Jeg tager telefonen op af lommen og der står Morfar, jeg bliver fuldstændig ligbleg i ansigtet og tænker hvad sker der??? Er der nogen der tager pis på mig.. Jeg går ind og tjekker i min telefonbog, for jeg er hundrede på at jeg slettede hans nummer da jeg fik ny telefon, og rigtig nok. Der er INGEN kontakt i min telefonbog der hedder Morfar. Jeg tjekker også indgående opkald, men der er intet der antyder at jeg lige har modtaget et opkald..
Dette er nok det mest underlige jeg nogensinde har oplevet, men måske det bare var endnu et lille tegn fra himlen om at alt er okay..
Min mand og jeg bor på landet, i et ældre hus fra 1932.
Her flyttede vi ind i 2007. Til historien hører, at fortælle, at vi har 3 katte.
En aften, da vi har boet i huset i ca 6 mdr, går vi i seng. Vores seng stod på dette tidspunkt med hovedgavlen op mod soveværelsets eneste vindue. Vi slukker lyset og forsøger at sove. Lige pludselig kommer en stor kraftig gråstribet kat springende op i sengen, den hopper over vores hoveder og videre ud igennem vinduesglasset.
Jeg skynder mig at tænde lyset, for jeg tror at det bare er mig som et tosset. Kigger på min mand, og han ser helt forskrækket ud. Så du den også, spørger jeg. Det gjorde han. Uden at fortælle, at det er en kat jeg har, får jeg min mand til at forklare, hvad han så. En stor gråstribet kat.
Ingen af vores egne katte ser sådan ud, og vi har ikke oplevet noget siden.
Altså jeg har altid følt mig meget overnaturlig. Folk siger altid at man er sindsyg, eller bare latterlig eller fantasifuld. Men jeg føler og ved at jeg var med på Titanic i mit sidste liv. Uden tvivl. Da jeg var lille kunne jeg historien udenad uden overhovedet at få den fortalt. Når jeg ser filmen ved jeg alt det der er sket som det var igår. Og jeg er utrolig vandskræk, og bange for skibe. Har jeg altid været.
Der er også en anden underlig ting. Da jeg var lille kunne jeg flyve. Tro det eller ej. Men det kunne jeg. Og når jeg hører musik på fks spansk (hvilket jeg ikke forstår en brik af) lukker jeg øjnene og lever mig ind i musikken. Får en slags illusion inde i hovedet om hvad sangen handler om, og når jeg så ”vågner” op, søger på google oversæt hvad det handler om, fortæller den præcis den illusion jeg havde. Det underligt.
Da jeg var lille kunne jeg også se mange væsner som ingen andre kunne se. Vi bor op til en lille tæt skov, hvor jeg altid legede. En dag fandt jeg en lille bitte trold, ikke større end en voksen mands tommelfinger. Vi var tit sammen og lavede de underligste ting sammen. Jeg fangede engang en mus med ham. Den fangede han så, men jeg fik lov og holde den. Jeg har et billede hvor jeg har musen i den ene hånd og trolden i den anden. Men trolden er der ikke på billedet?… VED jeg så den ! min krop føles underlig
Jeg slulle til min sidste anatomi og fys. exsamen.. få minutter inden vi startede skulle jeg tisse.. jeg så en skily at der var toiletter i kælleren. jeg løber ned af en meget høj og bred trappe.. trappen drejer og jeg skvatter og falder (den er så bred at der ikke var noget at gribe fast i) min veninde og to klassekammerater stod ved bunden af trappen, og kiggede op, og så mig da jeg skvattede.. jeg lå vandret i den tynde luft – uden fysisk jordforbindelse til trappen-da jeg mærkede to brede usynlige hænder, give mig et kraftigt skub på brystkassen.. tilbage.. og jeg blev sat pænt på toppen af trappen.. min veninde og mine klassekammerater var mindst lige så chokeret som jeg..
hun råbte “jammen du faldt jo! jammen det der er jo ikke muligt! jeg så du faldt! hvordan gjorde du?! du faldt jo!! det gjorde du!!”
det eneste jeg kunne fremstammen var “jeg skal tisse..” ;D og jeg rystede som en gal da jeg sad på wcet
jeg har haft rigtig mange oplevelser igemmen mit liv, og for ca 4 år siden, så jeg min kærestes far, da han døde.
vi sov, og jeg vågnede en time inden vækkeuret ville ringe og ville gå ud og ta noget vand. det gjorde jeg tit, men stod aldrig op, for gad ikke når jeg alligevel skulle op en time senere. denne gang lå blev jeg liggende lidt, men kunne slet ik finde ro, og tænkte på vand hele tiden, så jeg stod op, og da jeg går gennem vores stue, ser jeg en skikkelse i det ene hjørne, og tænker “der står min kærestes far jo”.. så tænker jeg ikke mere over det, andet end at det var da lidt underlig.
da vi så står op da uret ringer, har vi begge flere ubesvarede opkald på mobilerne, og da vi får fat i hans søster, fortæller hun at faren er død. ca samme tidspunkt som da jeg så ham. “det vidste jeg godt”, var det eneste jeg sagde. min kæreste tror ikke på det, men kan alligevel heller ikke forklare det…
Min historie skete for ca. 17 år tilbage. Min far boede og bor stadig på en gammel gård på landet i Thy. Mig og mine 3 søskende kom og besøgte ham hver anden weekend. Jeg plejede altid at sove på min papsøsters værelse når jeg var på besøg, men af en eller anden grund sov jeg denne gang alene inde i en kanapstue der lå midt i huset. Jeg har været omkring 8 år, jeg har ihvertfald ikke været så gammel. Jeg husker bare at jeg vågner op midt om natten og kigger ud i stuen, henne ved den modsatte væg af hvor jeg ligger ser jeg tre mennesker, en mand og to kvinder. Jeg husker at de havde noget meget gammeldags tøj på og kvinderne havde lange fletninger. I det hele taget kan jeg huske at jeg senere tænkte at de var lidt vikinge agtige.
Jeg blev selvfølgelig så bange og skrækslagen som jeg nogensinde havde været før og jeg lukkede øjnene med det samme og håbede at det var en drøm, men jeg kunne mærke at jeg var lysvågen. Jeg åbnede øjnene igen og så personerne igen, denne gang bare tættere på og hvor de bagefter gik igennem mig og forsvandt.
Jeg kunne ikke sove bagefter og tændte for tv’et hvor der heldigvis var skisport, så jeg lå og så tv indtil min stedmor kom ind og spurgte hvad jeg lavede, men jeg turde ikke fortælle hende hvad der var sket.
Der gik faktisk noget tid før jeg fortalte nogen om episoden.
Og da jeg så endelig langt tid efter fortæller min far om episoden, fortæller han at i kanapstuen hvor jeg havde sovet, i samme retning som jeg så “vikingerne” gå havde der ligget en vej, en populær handelsrute som man i gammel tid blandt andet rejste til og fra Thisted ad.
Og det var sidste gang jeg sov alene i den kanapstue.
mærkelig tilfældighed!
En onsdag for nogle år siden får jeg en meget trist og ked af det følelse igennem hele kroppen. jeg går hen til vinduet og kigger op i himlen, mine tåre triller ud og jeg kan ikke stoppe strømmen. Jeg fornemmer noget sørgeligt snart vil ske. Jeg siger spontant igen og igen til højt til mig selv det er okay, det er okay, det skal nok gå mens jeg stadig græder og græder.
Fredag aften kommer følelsen tilbage igen. Jeg siger til min daværende kæreste at jeg har på fornemmelsen at min morfar vil dø( Han var den ældste i familien og nok derfor et naturligt gæt). Vi falder i søvn og klokken 2 om natten ringer det på døren. Min kæreste går ud og åbner med mig lige i hælene. Jeg går i chok og står og tripper i gangen . Jeg ved at nu kommer beskeden. Min mor kommer ind ad døren. Sætter mig ned og fortæller mig, at min onkel er død samme aften. Han var sund og rask og kun 47 år. Jeg var meget tæt på min onkel og tabet af ham var en stor sorg. Jeg gik endag til en clairvoyant for at få kontakt til ham. Hun sagde bla. han siger det er ok!
For 2 år siden, valgte min mand, at tage sit eget liv,i den forbindelse havde vi en dejlig rød coker spaniel, skal siges at Den var fars hund, i flere uger efter sad den, på græsset,nede foran trappen og, spejded og peb efter ham, den lå også tit og peb i sin kurv om aftenen og vented på at han skulle komme hjem. Da jeg under andre omstændigheder desværre, var nød til at få hunden aflivet, opleved jeg at der i et par måneder efter, jævnligt kom pibe lyde fra gangen hvor hunden havde haft sin plads.
Jeg tror normalt ikke på det overnaturlige, men er alligevel kommet i tvivl,
jeg tror den piben jeg hørte fra gangen var hunden, der ledte efter min mand, og da der efter et par måneder blev stille igen er jeg overbevist om at den har fundet, en vej til ham, og har fået ro i sjælen.
Jeg får helt gåsehud om hvad jeg skal til at fortælle, men har lige set et indslag fra aftenshowet og tænkte, at jeg ville ud med min “oplevelse”
Det skete for ca. 4 måneder siden i nordjylland hvor mine forældre bor. Det var en helt almindelig aften, hvor jeg skulle sove hos dem. Jeg falder i søvn, men vågner midt om natten og er overbevist om at jeg ikke sover mere. Jeg ligger på maven med mine arme ned af kroppen, men kunne slet ikke bevæge mig, dog kunne jeg lige skimte i øjenkrogen at en person i shorts sætter sig på knæ i min seng. Det eneste jeg kan se er underkroppen på personen. Jeg prøver at komme væk, men kan overhovedet ikke røre mig. Efter ca. 1 minut senere mærker jeg et reb eller en snor glide op og ned af min hals, så jeg prøver at råbe efter hjælpe, men jeg kunne ikke høre mig selv skrige. Derefter føler jeg at jeg pludselig har en lykke om halsen og der bliver stramt op. Jeg kunne ikke få luft i et stykke tid. Det sidste jeg husker er at jeg vågner op med næseblod og tager en dyb indånding.
Jeg har ikke fortalt det til nogen og har ikke haft problemer siden.
Kære Christian,
det du har oplevet hedder dream paralysis eller på dansk søvnlammelse.
Det er et fænomen, som indeholder alle de elementer, du beskriver: en følelse af at være lysvågen, men ikke kunne bevæge sin krop og at der er en person/et væsen tilstede i rummet, som evt. taler til en/siger ens navn og kommer nærmere og evt. forsøger at kvæle en. I gamle dage hed det den dæmoniske drøm. Man kan have haft sådan en drøm 1 gang eller man kan lide af dem i perioder, især når man er stresset eller bekymret.
Der er ikke noget mystisk over de slags drømme (måske ikke), for man kan måle dem i søvnlabratorier, hvor det ses, at personen med mareridtet er “landet” et sted imellem søvn og vågen tilstand, som man normalt ikke forbliver i. Jeg fandt selv ud af, hvad det var efter i flere år at have troet der var et spøgelse, der talte til mig om natten, fordi der ofte var en stemme der sagde mit navn, og jeg troede jeg var vågen, indtil jeg en dag så en dokumentar om mareridt og kunne genkende det. Læs lidt om det på nettet, det er ret spændende.
Kære Anna
Tak for svaret og for din interesse, jeg vil prøve at ligge hovedet i blød på nettet og blive klogere. Det lyder også meget træls det som du har været udsat for, men er det også søvnlammelse eller er det paranormal ?
Hej. Jeg havde en mystisk oplevelse for et par år siden, da jeg var en 13 år. Jeg, og min far har altid troet på ånder, og mystik. Men jeg havde aldrig troet at de ville vise sig, og det havde jeg egentlig heller ikke håbet, da jeg er ret bange for paranormale ting og sager. Jeg har altid vist at de kun vil os det godt, jeg tror ikke på onde ånder. Men jeg ved at de gode ånder er her.
Jeg vågnede en nat i min seng, og kunne helt tydeligt og klart se en person som stod henne ved mit tøjskab. Jeg satte mig op i sengen, og spurgte “Hvem er du” op til flere gange, men jeg fik intet svar. Jeg kunne dog ikke se hendes ansigt, men jeg kunne se på håret, og højden, at det tydeligt var en mindreårig pige. Hun stod med ryggen til mig, og vendte sig ikke. Hun lavede en enkelt bevægelse; Hun kløede sig i håret. Jeg begyndte at blive utryg, efter som at hun havde stået der et godt stykke tid, så jeg gik stærkt, hen til min dør, for at gå ind og sove ved min mor. Jeg stoppede ved dørkarmen, og kiggede tilbage en sidste gang, men da var hun væk. Da jeg vågnede næste morgen var det, det første der poppede op i mit hoved, og jeg blev rigtig bange.
Jeg kan desværre ikke sige med 100% sikkerhed at jeg ikke har drømt, eller at det ikke har været en illusion, men det hele var så virkeligt, og jeg husker det hele så klart helt til detaljer, det gør jeg stadigvæk den dag i dag, og jeg vil formegentlig aldrig glemme det.
Jeg var for et par år siden sammen med en veninde hjemme hos mig. Vi sad nede i stuen og så fjernsyn og hyggede os rigtigt fordi mine forældre ikke var hjemme. Lige pludselig kan jeg hører at vores gulv på første etage knirker, hvilket det ellers ikke gør uden der er nogen der går der oppe. Jeg kiggede over på vores trappe. Efter jeg har kigget derover i ca. 10 sekunder kommer der pludselig en fod til syne. Jeg skriger op og min veninde kigger over på trappen og begynder også at skrige eftersom vi var alene hjemme. Foden trækker sig så med et ryk tilbage og forsvinder. Min veninde og jeg sad i sofaen helt til mine forældre kom hjem igen og gik der og så om der var nogen. Der var ingen…
Jeg har oplevet flere overnaturlige fænomener gennem tiden.
Første gang var da jeg gik på efterskole i 1997. Jeg boede overfor et værelse hvor jeg mærkede en lille pige mellem de 5-8 år som fortalte mig at, dengang hvor der var børnehjem der hvor efterskolen ligger i dag, var der engang en brand hvor hun brændte inde. Flammerne var så høje at hun ikke kunne reddes. Skræmmende oplevelse.
Sidenhen har jeg oplevet flere skræmmende og flere folk tænker at jeg er tosset når jeg fortælle om det jeg har, og stadig oplever med ånder.
Kære Sara. Du ved forhåbentlig, at du ikke er spor tosset?! Du kan feks vælge de mennesker, du deler dine spirituelle oplevelser med. Evt. opsøge en clairvoyant, hvis du vil há større forståelse for dine evner. Kærlige tanker Lotte
Jeg oplevede engang hjemme hos mig med min veninde, da vi stod og lavede mad så vi en sort drenge skikkelse løbe forbi min trappe så jeg kiggede på min veninde og hun kiggede på mig og vi sagde på samtidig “så du lige det?” og vi fik begge gåsehud. Jeg oplevede også en anden gang med den samme veninde da vi sad oppe på mit værelse på computeren at 5 af mine parfumer faldt ned på sammetid. Og da jeg lå og sov hørte jeg en hvisken i en af mine drømme den sagde “jeg er ikke uartig mere” også vågnede jeg med et sæt og skrev det ned.
Som jeg berettede på http://www.videnskab.dk, har vi eller havde vi et par ånder af en slags. Det var en dag, da mine børn var i institution og min mand på arbejde. Jeg sad ganske stilfærdigt i stuen og læste, helt alene. Pludselig fornemmede jeg, at nogen stod og talte sammen ude på trappen til 1. sal. Kvinder ganske tydeligt. Mystisk tænkte jeg, men det blev ved lidt endnu. Jeg gik derud, og snakken forsvandt, og jeg havde ikke forstået et muk af, hvad de sagde. Det var sådan en slags dæmpet ekko af en samtale.
Vores hus er fra 1931, og oprindelig boede der to familie: Forældre og børn. Da det nogle år senere havde gentaget sig et par gange, tænkte jeg, fordi jeg interesserer mig lidt for spøgelserne, at det måske var, fordi ingen havde “læst” over dem. Jeg greb resolut en gammel bibel ud af reolen og gik ud i entreen, hvorfra trappen leder til 1. sal. Så oplæste jeg noget af juleevangeliet. Derpå bad jeg Fadervor. Siden da har jeg kun hørt stemmerne een gang, og det er flere år siden.
En anden gang var min familie og jeg taget til Dragsholm Slot, hvor enhver vil vide, at der er gengangere og sager, indemurede jomfruer og dybe fangehuller, dystre skæbner. Vi deltog i en rundvisning, og vi kommer så til herreværelset/rygeværelset (med høje mørke paneler, solide stole og et stort, tungt bord). Jeg vil skynde mig at bemærke, at min yngste datter, dengang 8-10 år, havde nederdel på.
Da vi forlader rummet siger min yngste datter, dæmpet: Mor, jeg så en dame komme ind i det grønne værelse. (Værelset har grønne tapeter, dvs. herreværelset). Hun var grå, næsten gennemsigtig, og hun så rundt på os alle, men da hun så mig, nejede hun og nikkede og fortsatte ud gennem døren på modsatte side af rummet. Min datter nejede og nikkede også. Men klart nok: Den grå dame havde aldrig vidst, at min datter var en kvinde, hvis hun ikke havde haft nederdel på – alle andre havde lange bukser på.
Endelig er der en anden sær ting: Det var en nat for et års tid siden. Pludselig vågnede jeg. Bælgmørke. Så fik jeg fornemmelsen af, at “noget” var til stede. Jeg kastede et blik uden at tænde lyset. Ganske rigtigt. Ovre ved min mand stod en underlig elveragtig skikkelse bøjet over ham. Jeg undredes. Da jeg kiggede videre rundt fik jeg øje på en anden elveragtig tingest ovre ved klædeskabet. Jeg tænkte: Du er skrupskør. Så satte jeg mig op og tog en tår vand. Bagefter lagde jeg mig igen til at sove, men kort efter så jeg igen de to elveragtige væsener. Sært hår, alt for store munde, skarpe tænder. Jeg blev lidt nervøs skal siges, men så sagde jeg til mig selv, at det vist var mine øjne eller min fantasi, der bedrog mig, og bad inden i mig selv et Fadervor for dem. Det var en urolig nat åbenbart. Jeg vågnede endnu en gang noget senere, og så syntes jeg, det var sært, at der stod en grøn herre-raleigh-cykel for enden af sengen. Og jeg tænkte: Nu er du blevet skrupskør. Men den stod der, cyklen, med lædersaddel osv. Noget måtte have været på spil. Næste dag var der naturligvis hverken elvere eller cykel i soveværelset.
Hej Charlotte
ti hi
Du skulle tage at låne “Alfer i arbejde og leg” af Geoffrey Hodson
Dine “elver” minder meget om nogen af de væsner han har observeret.
Rigtig hygsom og spændende bog hvis du spørger mig.
Men du skal helst ikke låne den udgave de har i Sønderborg, for den er der åben baret ingen der gider læse i bort set fra mig, så jeg kan bare låne den igen og igen hele tiden
Min historie foregår helt tilbage i 1997. På det tidspunkt er jeg flyttet ind i et rækkehus i det indre Odense og har fået et job hvor jeg arbejde på toholds skift, dag og aften. Jeg var flere gange kommet hjem fra arbejde hvor TV´et stod tændt og havde også været udefor et mindre strømsvigt og kun hos os ikke hos naboerne. Efter det strømsvigt kom der aldrig liv i hverken TV eller videomaskine igen, det kom til reperation, det fejlede tilsyndladende ikke noget, men alle kunne jo se at det ikke kunne tændes. Så vi måtte købe noget nyt. Virksomheden jeg arbejdede på holdt lukket i uge 42 så der var tvungen ferie. Søndag aften i uge 42 da jeg sidder med familien foran TV`et, begynder min ca. 10 år gamle Golden Retriver pludselig at gø vildt og løb ud og kiggede op ad trappen til første sal, hvor der var et par værelser og bad. Jeg tyssede på hunden for der var jo ikke noget, men den blev ved med at gø. Til sidst gik jeg op ad trappen for ligesom at vise den at der ikke var noget. Hunden snappede efter mine bukseben da jeg gik op, den ville have mig til at blive nede. Da vi senere skulle i seng og vi alle skulle på første sal, stod hunden faktisk og knurrede og forsøgte at spærre os vejen. Jeg skældte den ud, den skulle ikke knurre ad os, og vi gik op i seng. Hunden, som ellers altid lå og ved siden af min seng, kom ikke med op i stedet sad den i gangen og hylede hele natten, hvilket den aldrig havde gjort før eller siden.
Jeg havde arbejdet på aftenskift før ferien og troede jeg skulle møde på daghold efter ferien (jeg havde som sagt ikke været der så længe), så jeg mødte på arbejde kl. 6 og fik ad vide at jeg først skulle møde om eftermiddagen og kørte hjem igen. Så ville jeg jo gerne lige have et par timer mere på øjet, min samlever og søn var oppe da jeg kom tilbage, Jeg snakkede lidt med dem og gik så i seng med døren til soveværelset lidt på klem, hunden kom stadig ikke. Jeg hørte min søn cykle i skole ved 7.30 tiden og min samlever lagde sig lidt på sofaen. Pludselig oplever jeg at døren til soveværelset ryger op mod væggen med et brag og en iskold vind ryger hen over sengen og en lyd der lyder som om noget er faldet på gulvet. Efter den lyd kommer hunden pluselig glædestrålende op i værelset og min samlever spørger mig om hvad det var der faldt på gulvet, men der var ikke noget. Jeg spurgte min samlever om de ikke havde lukket døren da sønne kørte i skole, men ALLE døre og vinduer var lukket. Siden oplevede vi aldrig noget igen.
Efter at have undersøgt lidt om stedet hvor vi boede fandt jeg ud af at ham der boede der før os, var blevet fundet død, af naturlige årsager, i huset og at der i gammel tid havde ligget en gravplads for spedalske på stedet, men om det har noget med fænomenet at gøre skal jeg lade være usagt.
Jeg er endnu en ateist-rationalist, som har svært ved at finde ro i min overbevisning, eftersom jeg selv – og med flere vidner – i 3 tilfælde har oplevet uforklarlige hændelser. Jeg arbejdede gennem 6 år på et fritidshjem, placeret i en ældre bygning i Brønshøj og som tidligere havde været posthus. Hændelse 1: en sen og mørk vinteraften sidder jeg med 3 kolleger og afventer en 4. kollegas ankomst; vi har aftenmøde. Vi befinder os på 1. sal og hører alle tydeligt, at hoveddøren – som er lukket med nøgle – smækker. Efter en 2-3 minutter undrer vi os over, at kollega 4 ikke kommer op. En kollega går ned, men der er ingen. Kollega 4 ankommer 5 minutter efter. Hændelse 2: Efter en børnediscofest i samme hus overnatter jeg alene på 2. salen, hvor boldsalen befinder sig. Børnene overnatter på 1. salen sammen med flere voksne. Omkring kl. 23:30 hører jeg puslen og hvisken fra boldsalen, som jeg lister mig ind i for at skræmme de børn, som jeg tror har listet sig op for at lege, trods forbud derom. Der er ingen i salen. Hændelse 3. Jeg har fået tilladelse til at afholde min kones 30-års fødselsdag i huset. Vi befinder os på 1. salen, vel ca. en 15 gæster, og jeg ved af erfaring, at en dør i stueetagen har tendens til at åbne sig, selvom den lige er blevet lukket. Vi har alle fået et par øl, og jeg beretter 3 gæster spøgelseshistorierne beskrevet ovenfor og slutter af med at kommentere døren i stueetagen. Begge gæster har svært ved at tro mig, da de kender mig som nærmest militant ateist og rationalist. Vi går lidt kåde ned for at se døren; den er åben. Jeg lukker den forsvarligt – den er tung, da det er en branddør – og vi går alle op på 1. salen igen. Aftalen er, at vi tjekker døren 5 minutter efter. Ingen forlader lokalet eller ville på anden mulighed have kunnet bevæge sig nedenunder. Efter 5 minutter går vi samlet ned igen; jeg med lettere angst og mine gæster med smil på læben og rysten på hovedet. Døren står ikke bare på klem, men piv-åben.
Havde en meget ubehagelig oplevelse for en del år siden. Vi var tre piger, som havde holdt en hyggeaften hjemme hos en veninde. Vi overnatter der alle sammen. Om natten vågner jeg ved, at min dyne bliver hevet af og ligger for enden af sengen. Jeg kan hverken få luft eller sige noget, da det er som om noget holder mig for munden og presser mig ned i sengen, men der ingen at se i rummet. Jeg kan huske at jeg niver mig selv i armen, for at overbevise mig om, at det ikke er noget jeg drømmer. Så er det pludselig væk igen, og jeg skriger og græder, har aldrig oplevet noget så væmmeligt før, kunne mærke at der var et eller andet der ville mig ondt. Mine veninder kommer ind og trøster mig og jeg tager en taxa hjem, selvom klokken er 3 om natten. Da jeg fortalte min veninde som boede i lejligheden om det der var sket, fortalte hun, at hun også havde haft nogle underlige oplevelser i lejligheden. Hun havde set en skikkelse bag sig, da hun kikkede sig i et spejl. Og følte sig meget overvåget. Har heldigvis aldrig oplevet noget siden.
Hejsa
Jeg har oplevet det samme et par gange og efter lidt research på nettet har jeg fundet ud af at oplevelsen passer præcis på et “fænomen”, der hedder søvnlammelse. Det er åbenbart ikke helt unormalt og oplevelserne minder meget om hinanden. Jeg vågnede og følte at et lille væsen med røde øjne stod og hev mig i benene for fodenden af sengen, men jeg kunne kun svagt skimte det ud af øjenkrogen, da jeg kun kunne bevæge øjnene, mens resten af kroppen var helt lammet. For mig var det en overvældende følelse af total angst.
Det var betryggende såvel som lidt skuffende at finde ud af at det var et naturligt fænomen…
Hermed lige et link til en kort artikel om emnet:
http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Samfund+kultur+og+fremtid/aliens/144210.htm
hej søren
tusind tak for at du skrev det der handlede om søvnlammelse,jeg oplevet det en del da jeg var yngre,men har ikke oplevet det de seneste 10-12 år,me har altid været nysgerrig over hva det skyldtes.Nu har jeg læst det link du vedhæftede,og endnu en prik i mit i forvejen kompliceret puslespil er er faldet på plads..:-)
Jeg bor i et ældre Nørrebro hus fra 1899. Jeg bor øverst på 4. sal.
Jeg har har nogle få gange oplevet nogle uforklarlige ting.
Det mest mystiske skete for nogle år siden. Jeg har desværre ikke skrevet op hvornår det var.
Det har været omkring 2004. I køkkenet har jeg nogle hylder, der sidder oven over køkkenbordet.
Jeg havde en pakke kaffefiltre på hylden. jeg sad alene inde i stuen, da jeg i højre øjenkrog så og hørte noget mystisk ude i køkkenet. Jeg så noget der fløj gennem luften. Da jeg gik derud så jeg at pakken med kaffefiltre lå på gulvet mere end en meter fra køkkenbordet. Den havde taget en helt umulig flyvetur fra hylden ud over køkkenbordet, uden at ramme det! Jeg prøvede om pakken havde været faldet ned af sig selv. Men den kunne kun lande på køkkenbordet. Der skal et større puf til at få den til at flyve så langt.
Også kort efter jeg flyttede ind i 1994 skete der noget mystisk. Nøglen til toiletdøren forsvandt, og dukkede op igen i døren nogle dage senere. Der havde ikke været nogle gæster, der ville spille mig et puds i den tid. I dag har jeg et badeværelse, så det er ikke længere samme dør.
Også som barn i et rækkehus i Rødovre fra 1956, oplevede min familie noget mystisk. Det var i 1970-erne. Vi var alle, mine forældre, min bror og jeg inde i stuen, da en kaffetermokande faldt på gulvet. Den havde stået på køkkenbordet. Min mor var meget påpasselig med at stille ting langt fra bordkanten for ikke at tingen faldt ned. Så det var ikke forklaringen.
Jeg har hørt, at moderne spøgelser elsker elektronik. Men mine oplevelser viser, at de også elsker kaffe!
Jeg har haft flere oplevelser , bl.a. med vores første hund Basse.
Ham fik vi da han var 7 mdr. og det var det 3 hjem han havde.
Hos os fik han det godt , men desværre begyndt han at bide vores gæster.
Ikke så smart når ungerne jævnligt havde kammerater med hjem.
Da vi ikke mente at han kunne omplaceres måtte vi gå den tunge vej til dyrlægen ,og han blev begravet i haven .
Basse og mig havde tit hygget os med at lægge en godbid under en kop, som han drønede rundt med på køkkengulvet .
Det har sin helt egen umiskendelige lyd.
Dagen efter hans død var jeg i kælderen , og døren op til gangen var helt åben.
Køkkenet er lige ved siden af , og jeg var helt alene hjemme.
Pludesig hørte jeg lyden af koppen der fik tur over gulvet , men lige så snart jeg trådte på trappen stoppede det .
I tre dage hørte jeg lyden og hver gang stod jeg i kælderen .
En anden oplevelse var lige efter vi var flyttet ind i huset.
Jeg var i vaskehuset i kælderen , alle vinduer og kælderdøren lukket.
Pludselig smækker døren i med et ordenligt brag.
Det har jeg ikke oplevet siden , men min datter og kone har hørt guitar lyde fra vores søn´s værelse.
Han har fire stk. men var ikke hjemme , andre gange har de hørt en gå på trappen .
Vores sidste hund stod sommetider og gøede ud mod gangen , og vores nye hund gør det samme .
Min hustru døde i 2004, og jeg var selvfølgeligt helt ude af den, med depression osv.
Jeg havde utroligt svært ved at sove pga. højlydte hjerteslag og hjertet der sprang et slag over, så når jeg faldt i søvn, var det næsten som jeg var i koma (jeg har altid sovet utroligt tungt). Jeg begyndte pludseligt at vågne kl 03.00 +- 5 min., hvilket jeg ikke forstod en lyd af. Jeg boede i et meget stille kvarter, og var gentagne henne ved vinduet for at se om der var noget på vejen (blind vej), hvilket der ikke var. Jeg var ude et par gange for at se om der var noget, men ingen held.
Jeg skal lige tilføje at jeg havde et bord for enden af sengen, hvor på der stod et digitalt vækkeur med store røde tal, og jeg skulle dårligt løfte hovedet for at se hvad klokken var.
En nat jeg vågnede viste uret 03.00 ug jeg var lidt forundret (hvorfor ved jeg ikke?), men da det skete de 2 følgende nætter, 03.00, begyndte jeg at føle mig lidt mærkelig, og jeg vidste stadig ikke hvorfor jeg vågnede. Vi havde en Papegøje (har den stadig), og den stod i et andet værelse, hvor jeg dækkede den til og så var den helt tavs. En nat et par dage efter 03.00 vågnede jeg igen kl. 03.05, og denne gang vidste jeg hvad der havde vækket mig, det var papegøjen der snakkede , og den blev ved. Jeg gik derind for at se hvad der foregik, og så stoppede den, da jeg forlod værelset startede den igen.
Da jeg trådte ind i mit soveværelse startede min tandbørste der stod på bordet ved siden af uret, og så blev jeg sgu forskrækket, jeg rakte ud for at tage den men så stoppede den, jeg tog den ud af laderen og startede den, og ville sætte den tilbage i laderen imens den kørte, men den stoppede et par cm. fra laderen. Jeg satte den i og prøvede at starte den, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, den kunne ikke køre i laderen.
Jeg var heldig et par dage senere da jeg igen vågnede på samme tid, at høre tandbørsten køre et split sekund, og har konkluderet at det var den der vækkede mig.
Det var en tandbørste til næsten 1000 kr., og den røg ud, og så fik jeg fred.
Jeg tænkte en del over disse episoder, da jeg var meget nysgerrig omkring det hele, men ikke på en skræmt måde, det var virkeligt underligt, og så slog en tanke mig.
Da min hustru døde, sad jeg og holdt hende i hånden, hvilket var en meget ??? oplevelse, meget svær at beskrive, umådeligt trist men en oplevelse jeg ikke ville have været foruden (jeg kan stadig ikke rigtigt forstå det idag?), min hustru døde 03.00, og nu kommer det store spørgsmål, hvad er det jeg har oplevet?
Et stykke tid senere skulle jeg bruge noget der var lagret på hendes PC, gæt engang, når windows havde loadet, så slukkede PC’eren. Jeg prøvede alt, men nej, ingen adgang! Jeg tog harddisken ud, og satte den i min egen PC, men stadig nej, jeg kunne ikke læse fra den, så jeg lagde den til side og glemte alt om den.
I sidste uge skulle jeg bruge en harddisk til at reparere en vens PC, jeg havde nogle som jeg ikke bruger længere, så jeg tog bare en af dem (havde 3) og kontrollerede hvad der var på den, det var harddisken fra min hustrus PC, men! minus dokumentmappen, den var væk.
Jeg er absolut ikke overtroisk på nogen måde, ej heller religiøs, men efter disse oplevelser ved jeg ikke hvad jeg skal tro? Det er ikke noget der bekymrer mig i min hverdag, jeg har det fint nu, det var harddisken der fik mig til at tænke igen.
Dengang boede jeg i udlandet, og jeg har været tilbage i DK i 6 år nu, og har ikke haft yderligere oplevelser, bortset fra Harddisken, der er meget man ikke forstår, det gælder under alle omstændigheder for mig ..
Hej,
Jeg oensker at vaere anonym i det offentlige forum men vil ellers gerne vedstaa mine oplevelser.
Jeg bor nu i USA med min amerikanske kone og boern. Men vi boede i Danmark i Aalborg fra Oktober 2008 – Maj 2009. Vi boede i et parcelhus. Huset var formet som et “S”, hvilket betyder at det var et “L” men senere have faaet inddraget garagen som en ekstra stue.
Jeg ved, at det lyder som en kliche, men jeg har aldrig troet paa spoegelser og lignende. Nu er jeg mere aaben.
Vi oplevede:
Vores sovevaerelse (ikke boernenes) var placeret op til spisestuen (dog adskilt ved en doer).
Vi hoerte mange naetter boern der spillede bold og loeb i spisestuen. Smaa boern i alderen 5-10 aar. Vores boern var paa det tidspunkt 17-19 aar gamle(unge). Jeg stod op og gik ind for at se, hvad der skete. Naturligvis skete der ingenting, naar jeg kom ind i spisestuen.
Vi hoerte ogsaa andre lyde som af moebler, der blev flyttet rundt. Dette skete ofte – ogsaa efter boernene var flyttet. Igen stod jeg somme tider op midt om natten og saa ingenting. Men naeste morgen stod alle spisebordsstolene i et hjoerne. Dette skete ikke kun en gang. Det skete mindst en gang om ugen i de maaneder, vi boede der.
Vores hund var meget opmaeksom paa lydene om natten ogsaa, og der var visse steder i huset, den ikke ville gaa.
Da vi havde boet der i cirka 6 maaneder, forsvandt min vielsesring FRA MIN FINGER en nat. Vi ledte og ledte. Fandt den ikke. Jeg tror, at vi ledte overalt; i rum, under og i moebler, i toej, over alt.
Vi besluttede af andre aarsager at flytte tilbage til USA. 2 dage foer vi rejste (huset var saa godt som toemt og rengjort) gaar jeg ind for at se at alt er OK. Paa vejen ud foeler jeg et eller andet i min lomme. Det er min vielsesring!! Men bukserne er nye.
Ringen kan jeg taenke mange logiske (omend ikke gode) forklaringer paa. Men alt det andet? Jeg tror, at vi havde en poltergeist, der ville have os ud af huset.
Jeg har engang været bange for at gå ind i vores gamle hus efter jeg så en video inde på youtube hvor man får et chok men en dag går jeg ind og ser tv men pludselig slukker tv’et så jeg tænder igen men det slukker igen. så kigger jeg rundt og ved min venstre side står der en skikkelse og stirre på mig. jeg løb ud af huset og ventede til min far kom hjem og siden da har jeg været noget påvirket. (jeg kan ”se” skikkelser, aura og føle hvis der er ”noget”)
Hej Rasmus,
Det lyder som en skræmmende oplevelse, og det kan den slags ting godt virke! Jeg har selv mange af den slags oplevelser, dog mere som følelser end direkte at jeg kan se. Det har hjulpet mig utrolig meget at tale med en person arbejder med det spirituelle. I første omgang kan det lyde plat, fordi de fleste af os er opdraget til at mene at det er noget pjat. Men en spirituel person kan hjælpe dig til at slippe af med din frygt, og enten af konfrontere de ‘ting som er der’ og få dem til at gå væk der vej, eller få dem til at lade være med at komme.
Jeg har hørt folk tale om at i vores tider i den vestlige verden findes der flere og flere mennesker som har den slags evner at de kan se/føle energier og andre sjæle. Det er fordi vores verden har brug for at komme mere i balance. Men som menneske er det helt op til dig selv om du vil bruge dine evner, eller blot lukke ned for dem. Ihvertfald er det vigtigt for mig at sige til dig, at selvom det virker skræmmende, så er det ikke farligt!
Hej Nina
Jeg faldt over at du skriver, at man kan lukke ned for sine oplevelser. Så kan man sikert også lukke op for dem?
For mit vedkommende har det været sådan, at den slags oplevelser bare kommer – helt uden varsel.
De fleste gange har jeg været alene når »noget skete«, eller det har været mørkt og jeg har ligget i sengen med min ægteviede ved siden af, hvor hun har sovet.
Sjovt nok har jeg aldrig set nogen væsener. Det har som regel været lyde, eller en kontakt, der er blevet tændt for.
Du lader til at kende til disse fænomener. Derfor spørger jeg dig: Er det almindeligt at man ikke »ser«, men kun »hører«?
M.v.h. Ole, olelangp@gmail.com
Hej Ole Lang!
Undskyld jeg blander mig, men det er meget almindeligt, at man enten er clairvoyant (klarseende) eller clairaudient (klarhørende). Jeg er selv det sidste, men jeg tror, at jeg selv på et tidspunkt har lukket ned for clairvoyancen, da jeg er rædselsslagen for at se noget. De fleste kendte medier har både klarsyn, klarhørelse og klarfølelse.
Mvh.
Christina
Jeg kørte i bil fra Als (august 2006) og hjemad mod min bopæl på Fyn. Vi hørte radio i bilen for at orientere os om vejforholdene.
Lige før vi nåede “nye lillebæltsbro” tænkte jeg på hvordan musikeren Arthur Lee fra Love havde det idet jeg vidste han ikke var rask.
Lige da jeg kører op på broen, siger min kone til mig om jeg ikke kan slå op på Lokal Radio fyn (P4) fordi hun kan se det ser ud til at regne på fyns siden.
Det gør jeg. Lige det jeg er på vej ned ad broen finder jeg stationen, og de siger i radioen at, Arthur Lee fra Love er død, og der om aftenen vil være en kort mindeudsendelse i radioen.
Jeg sagde højlydt”Det var satans” hvortil min kone spørger “Hvad er der”
Jeg kan så fortælle historien.
jeg har haft oplevelser med lyde og med syn.
vi boede i et stort hus hvor vores soveværelser lå på loftet.der var en stejl trappe herop med en lang gang og 3 værelser hvor det ene lå i den ene ende af gangen
da jeg var lille hørte jeg noglegange en dør blive åbnet ude på gangen til det ensomme værelse hvor min storesøster boede, på døren var der indvendigt en krog som slog imod døren når den blev åbnet. det specielle var at min store søster var rejst på det tidspunkt og der efter hvad min famile påstod ikke havde været nogle der gik ind på værelset. der var dog tidligere meget trafik ind på hendes værelse.
jeg holdt fast på at jeg hørte lyde på loftet, hvor jeg lå alene om aftenen og
jeg skulle efter sigende have sagt ; “gå væk med jer” og det hjalp åbenbart.
jeg har engang hørt nogen? kalde mit navn. jeg var langt hjemmefra og måske både ensom og lidt bange i situationen
jeg har nogle gange haft den oplevelse at der var et kutteklædt person der stod ved siden af min seng.
for et par år siden var vi i Berlin hvor vi overnattede på et gammelt hotel i den gamle bydel. jeg vågner midt om natten, hotelværelset er meget stort og døren er i en niche længst væk fra døren. døren er åben( vi havde låst den omaftenen) og her står en skikkelse i hvidskjorte og mørke bukser med hånden på håndtaget, vi betragter hinanden et et stykke tid, uden frygt og jeg ligger mig ned igen,(hvor jeg ser min mand ligge og sove sødeligt) fordi jeg regner med at det er et syn jeg har haft. da jeg senere på natten kikker derhen igen er døren lukket og skikkelsen er væk. døren var låst som vanligt da vi skulle gå til morgenmad.
Der er så mange episoder at vælge ud fra, så finder dem der har gjort størst indtryk på mig.
Den første gang jeg oplevede noget var da jeg var omkring 9-10 år gammel. Jeg var alene hjemme med min 4 år ældre søster. Vi boede dengang i et gammelt hus på landet med 1. sal, stue etage og kælder med beboelse. Min søster havde værelse i kælderen og jeg lægger mig i bagekarret på 1. salen og slapper af mens mor og far er ude og køre. Pludselig hører jeg en stemme der kalder mit navn, jeg rejser mig op, kalder tilbage og intet svar, Kalder i 5 min og bliver til sidst så sur at jeg tager håndklædet om mig og går ned i kælderen for at høre hvad min søster vil mig. Da jeg åbner døren til hendes værelse finder jeg hende sovende på hendes seng? Jeg synes det er meget underligt, og tror jeg er ved at blive sindssyg, så jeg går op og lægger mig i badet igen. Der hører jeg stemmen igen, denne gang nærmest hviskende “aaaaliiiis!!!” Skynder mig op af badet og ind på mit værelse, her sætter jeg mig i sengen og siger højt “så lad mig dog være, gå din vej” og i det jeg har sagt dette “flyver” alle mine skolepapirer der lå på en reol ud på gulvet. Jeg kan love jer for jeg blev skræmt!
En anden episode var da jeg var 14-15 år gammel, jeg boede i 6 mdr hos min far på færøerne. Han er sømand og da han var vær 3 uger af gangen sov jeg nogle nætter i hans seng sammen med hans kone. En dag lægger jeg mig i sengen mens hun ser tv i stuen, og da jeg er ved at falde i søvn føler jeg mig pludselig overvåget. Jeg kigger ned i fodenden af sengen, her står en ældre buttet dame og kigger på mig, hun står der i 5-10 min og kigger. Jeg bliver så skræmt, da jeg normalt ikke har set noget, kun hørt og følt, så jeg skynder mig ned i stuen igen. Min fars kone får mig “presset” til at fortælle hvorfor jeg pludselig ikke vil sove alligevel. Hun kommenterer intet, og da min far 2 uger sener kommer hjem sætter han sig ned og fortæller mig om den dame han ser næsten hver nat for enden af hans seng.
Vi taler ikke mere om det i mange år, og i 2010 da jeg var oppe på besøg ved han sidder vi så og snakker om episoden. Han begynder at beskrive hvordan hun så ud, og da gik det virkelig op for mig at jeg ikke er helt sindsyg. Han beskrev hende præcist som jeg havde set hende, med detaljer helt ned til hendes blomstrede nederdel, hendes store briller, hendes skulderlange krøllede hår, hendes gråblå skjorte der var pakket ned i nederdelen, hendes bælte, hendes kropstype.. Jeg havde jo aldrig fortalt hvordan hun så ud. Den dag gik det op for mig at alle de ting jeg havde oplevet i mit liv ikke var indbildning.
Kunne komme med mange andre episoder, men disse to er dem der har gjort størst indtryk på mig, specielt den sidste, for det var den dag jeg snakkede med min far (som også ser, hører og føler ting) at jeg besluttede mig for ikke at være bange for disse ting mere.
Min historie ligger mere end 20 år tilbage. Jeg var flyttet i et nyt hus med mand og børn. En nat vågenede jeg uden jeg kan sige hvorfor og ville gå nedenunder hvor børnene sov. Fra soveværelsesdøre og ud i stuen ( som alså også ligger på 1.sal) er kun en smal passage det første stykke bla. p.g.a. en gammel flot udskåret skænk som de tidligere ejere havde ladet stå… angiveligt fordi den var så tung.
Ja jeg synes selv det lyder mærkeligt men der stod alså denne nat en kvinde -ikke særlig høj- med mørkt tøj og spærrede vejen for mig. Og jeg vidste bare at det havde noget med huset og den skænk at gøre.
Nu havde jeg jo købt huset og også fået skænken på ærlig vis ……. så jeg tænke og sagde også til mig sev/hende :nu er det mig der bor her…… og så gik jeg igennem hende…… ja jeg har aldrig nogen sinde glemt det, selvom det ikke er noget jeg har fortalt til andre, end ganske få.
Vi flyttede fra huset efter 7år. Og skænken, den lod vi stå, selv om den er smuk og måske også værdifuld. Men som sagt den er også meget tung. Og jeg ved den står der endnu. Jeg solgte huset og det er ikke mere mit…….. men det var det måske aldrig.
“”Undersøgelse i en frisørsalon”"
Vi fik til opgave og undersøge denne frisørsalon, efter han ejeren i en lang periode ikke har følt sig særlig godt tilpas der.
Der var en trykket stemming, en stemming hvor man nærmest blev ked af det i.
Vi kommer til butikken, og går en kort runde.
I baglokalet, er der en meget negativ energi, og får hurtig konakt med en tidligere familie medlem til ejren af butikken.En familiemedlem der måtte fra denne verden i utide.Den fortabte sjæl ville bare gerne sendes over ,så vedkommende kunne få fred, og som sagt fik vi ham sendt over.
Der kom en frisk men meget koldt luft i rúmmet bagefter.
Jeg havde inden vi kom til butikken fået nogle info, fra den åndelige verden , så viste der var mere,og finde i butikken.
I selve salonen, fik vi kontakt med en glad og syngende mand, og ja han sang kunne høres meget tydeligt… Vi hørte “Rosen er rød min ven”sunget af Bjørn Tidemann 1970.
Manden der sang og som synes det var rart og være der , var en person med efter navnet “Olsen”en mand i en hvid jakke, ligende en hvid slagter jakke”‘
Han prøvede og komme med en masse info, iform af små beskeder og må indrømme var meget svært og få sat sammen.
Vi satte os ned i salonen får og se hvad vi kunne få ind.
Pludselig kom en duft af flæskesteg/Svær, og lidt underligt for 2sek før var duften ellers af forskellige hår produkter.
Han gav os en del info ,men vi kunne ikke få det sammen sat.
Men en hyggelig mand , fyldt med sjov,glæde og vi besluttede os til ikke at sende ham væk, da den energi og glæde kunne ejern af butikken drave nytte af.
Efter lidt efterforskning, viser det sig af en “Olsen “og med samme beskrivelse , havde en lille Købmands butik , et par gader lægere væk fra salonen,som han havde til 1972. Vi mener det er denne Olsen , der er havnet her./Men døm selv.
Hej Torben. Må jeg spørge, hvor denne frisør forretning ligger? Med hilsen. Thomas